Video : Tipsbladet
VM

Stort flertal: Ny norsk klub støtter VM-boykot

Endnu en klub støtter et norsk boykot af VM.

Den norske klub Tromsø opfordrede for nylig til, at Norge skulle boykotte VM i Qatar i 2022, og hurtigt sluttede flere andre klubber sig til den opfordring.

Nu har enndu en klub meldt sig under fanerne. SK Brann har ved tirsdagens årsmøde vedtaget, at man støtter opfordringen til det norske fodboldforbund om at boykotte VM-slutrunden.

Det meddeler Brann på sin hjemmeside.

Klubbens medlemmer skulle stemme om forslaget, der var præsenteret af medlemsudvalget og bestyrelsen, og her var der overvældende støtte. Hele 251 af klubbens medlemmer stemte for, mens blot 22 stemte imod.

Ifølge eurosport.no bliver Brann dermed den femte klub fra Norges bedste række til at støtte opfordringen. Også Tromsø, Viking, Strømsdgodset og Odds Ballklub har støttet det, mens Vålerenga, Bodø/Glimt, Molde og Stabæk snart skal behandle emnet internt.

Opfordringen til boykot er kommet, efter at The Guardian har skrevet, at mere end 6.500 gæstearbejdere har mistet livet under forberedelserne til EM.

I Danmark har Dansk Boldspil-Union (DBU) afvist, at et boykot kan være løsningen - det kan du læse mere om her