Video : Tipsbladet
Superliga

FC København-boss: Her skal vi forstærke os

FC København lukker for mange mål ind, så sportsdirektøren vil først og fremmest forstærke holdet for at forbedre den del af spillet.

Tidligere var FC Københavns succes funderet på defensiven. Nu om dage er det så som så med både succes og forsvarets styrke. Det vil Peter Christiansen gøre op med, siger sportsdirektøren ifølge B.T.

Han har også noteret sig, at FCK lukkede 53 mål ind i den netop overståede sæson. Det var kun nedrykkerne, Lyngby Boldklub og AC Horsens, der lukkede færre ind.

Omvendt scorede FCK flest mål af alle i Superligaen. Så "PC" pønser på at hente spillere, der kan forstærke defensiven og supplere de glimrende offensive kort.

- Vi har nogle ting, der skal kigges på, vi kan ikke lukke så mange mål ind, som vi gør. Det er klart. Vi kan forstærke billedet af FCK ved at bringe nogle typer ind, som kan være et miks med vores flair, og så tror jeg, vi kan se et langt stærkere FCK efter sommerferien, siger Peter Christiansen til B.T.

FC København er allerede blevet sat i forbindelse med en forsvarsspiller fra Inter. Læs den historie her.

Mathias "Zanka" Jørgensens fremtid er endnu uvist. Han er udlejet fra Fenerbahce, og han sagde efter sæsonens sidste kamp, at han endnu ikke har en afklaring for fremtiden på plads.

Det har til gengæld Mustapha Bundu og Nicolaj Thomsen. De har udløb for henholdsvis deres lejeaftale og kontrakt.

Det tyder på, at FCK-truppen får en overhaling i løbet af sommeren. Se et interview med Peter "PC" Christiansen i videoen i toppen af denne artikel.