Video : Tipsbladet
La Liga

Vil hente Messi til klubben: Jeg er optimistisk

David Beckham og ejerne i Inter Miami ser gode muligheder for at hente den argentinske superstjerne Lionel Messi til klubben.

Den amerikanske storklub Inter Miami er fortrøstningsfulde i jagten på at sikre en kontrakt med Lionel Messi i fremtiden.

Det fortæller Jorge Mas, der sammen med legenden David Beckham ejer Inter Miami, til Miami Herald.

Messi har kontraktudløb med FC Barcelona til sommer. I øjeblikket er argentineren i gang med at forhandle med den spanske storklub, og rygterne går på en tiårig kontraktforlængelse - dog med et ophold i Inter Miami i 2023.

- Jeg er optimisitisk for, at Messi vil spille i en Inter Miami-trøje, fordi jeg tænker, det vil fuldende arven for den bedste spiller i vores generation samt møde ambitionerne hos ejerne i Inter Miami om at bygge et verdensklasse hold, siger Mas.

- David (Beckham, red.) og jeg har arbejdet rigtig hårdt. Vi har ambitioner om at hente de bedste spillere, og Leo Messi er en generationsspiller, hvis ikke den bedste spiller nogensinde.

Inter Miami har i forvejen en argentinsk stjerne på holdet. Angriberen Gonzalo Higuain har spillet i klubben siden september sidste år, hvor han kom til fra den italienske storklub Juventus.

I øjeblikket ligger den amerikanske storklub på en 11. plads efter otte spillerunder i Major League Soccer, der er den bedste amerikanske fodboldrække.