Video : Tipsbladet
1. division

Peter Hyballa er ikke rejst med EfB til pokalkamp

Esbjerg er torsdag aften uden cheftræner Peter Hyballa, der er rejst hjem til noget sygdom i familien, når man spiller i pokalturneringen mod et Serie 2-hold.

Den danske pokalturnering indledes i disse dage, og hvor Superliga-hold venter en runde med at træde ind i turneringen, er det allerede fra start med klubber fra 1. division. Dermed også EfB.

Klubben fra Esbjerg, der har været gennem nogle hårde uger med beskyldninger fra spillertruppen rettet mod cheftræner Peter Hyballa, møder Bolbro GIF fra Serie 2, og her er det en anden end Hyballa, der er i spidsen for holdet.

Hyballa er rejst hjem, fordi der er opstået sygdom i familien, oplyser EfB på sin hjemmeside, og dermed er det assistent Mail Drzensla, der er i spidsen for holdet torsdag aften.

Tyskeren har været i modvind, efter han er blevet beskyldt for at yde fysisk vold samt psykisk terror mod spillerne. Han har de alvorlige anklager, men har dog erkendt, at han er meget direkte i sin måde at være på. 

Opgøret spilles i Odense, og det fremgår ikke af EfB's hjemmeside, hvornår Peter Hyballa vender tilbage til Esbjerg.