Video : Tipsbladet
Superliga

Eksperterne kårer: Efterårets overraskelse i SL

Superligaen er gået på vinterferie, og Discoverys eksperter har kåret efterårets store overraskelse.

17 af de 22 runder er overstået i Superligaen, og nu kan de fleste af de 12 hold gå på ferie, inden de i starten af januar begynder at arbejde sig op til forårssæsonen i Superligaen.

Med afslutningen på efterårssæsonen er det også tid til diverse kåringer.

Og Discovery har spurgt eksperterne, hvem de mener, der er efterårets store overraskelse i dansk fodbolds bedste række.

Eksperterne peger på Silkeborg.

- Det er det hold, der spiller bedst fodbold, de spiller mest underholdende. Det er det hold - hvis jeg som neutral - som jeg helst vil se. Nu mangler Silkeborg det, Brøndby har, alt det her rundtomkring. Satte de det Silkeborg-hold ind foran den Brønby-kulisse her, ville det være det vildeste fodboldhold nogensinde. De spiller fantastisk fodbold i forhold til de spillere, de har på holdet. Jeg kan slet ikke forstå, at de kan spille så god fodbold med den kvalitet, siger Mikkel Bischoff om Silkeborg.

Se videoen i toppen, hvor Flemming Povlsen også giver sit besyv med.