Video : Tipsbladet
Generelle

Xavi vil hente Santi Cazorla

Xavi - der er cheftræner i Al-Sadd i Qatar - ønsker angiveligt at bringe Santi Cazorla til klubben.

Santi Cazorla skrev i 2018 under med Villareal - hvor han spillede som helt ung - efter seks år i den engelske hovedstad hos Arsenal, hvor skader desværre plagede spanieren. 

Cazorlas kontrakt med Villareal skulle udløbe den 31. juni i år, men han fik tilbudt en måneds forlængelse, således at han kan spille sæsonen færdig. 

Men når den så udløber i slutningen af juli, vil Barcelona-legenden Xavi - der er cheftræner i qatariske Al-Sadd - forsøge at hente den 35-årige playmaker til klubben. Det skriver Mundo Deportivo. 

Cazorla har været en vigtig mand for Villareal de seneste to år, hvor han har nået 82 optrædener og 12 mål. 

Xavi har ligeledes været kædet sammen med flere andre tidligere landsholdskammerater, herunder David Silva og Pedro Rodriguez, der begge er på vej væk fra England.