Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - AaB

Silkeborg og AaB er begge kandidater til bronzemedaljerne i Superligaen i denne sæson, og de tørner sammen i Silkeborg mandag aften. Tipsbladet giver dig her en optakt til opgøret.

Kampfakta
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Jysk Park 
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #sifaab #sldk 

Holdnyt
Silkeborg IF:
2-1-sejren i sidste runde i Aalborg betyder, at Kent Nielsens mandskab blot er et point fra den medaljegivende tredjeplads i Superligaen, hvor AaB er placeret. Silkeborg bliver med andre ord bare ved med at imponere. 

Senest må Kent Nielsen have været glad for at se Anders Klynge på måltavlen. Det må være rart at vide, at målene ikke kun skal komme fra Nicklas Helenius, Sebastian Jørgensen og Nicolai Vallys her i sæsonens afgørende fase. 

Og så kan cheftræneren ligeledes glæde sig over at have hele sin trup til rådighed, da Silkeborg ikke fik skader eller karantæner med hjem fra Aalborg i sidste weekend. Rasmus Carstensen er kommet sig over sit hold i ryggen og er tilbage i kamptruppen, mens også Mads Kaalund er tilbage.  

AaB
Nederlaget på hjemmebane til Silkeborg ændrer ikke på, at den bolsjestribede fodboldklub har gang i en meget flot sæson, som kan ende med metal. Og en sejr mandag aften vil skabe et pusterum på fire point ned til fjerdepladsen. 

Lars Friis må undvære et par spillere i defensiven mod Silkeborg, i og med at Jakob Ahlmann og Mathias Ross er ude med karantæne. Til gengæld kan AaB håbe, at Lucas Andersen er blevet endnu skarpere, efter han nu har fået en del spilletid i benene. 

Magnus Christensen er i kamptruppen, efter han har siddet ude med skade, men Pedro Ferreira er fortsat kuampdygtig. Nyindkøbet Kevin Stuhr-Ellegaard er ikke med.

For selvtilliden bliver det vigtigt for Danmarks nordligste fodboldklub at få minimum et point med hjem fra Silkeborg - ellers er det tre nederlag på stribe, hvor to af dem har været til Silkeborg. 

Karantæne
Silkeborg IF: Ingen 
AaB: Jakob Ahlmann og Mathias Ross

Bud på startopstillinger
Silkeborg IF (4-3-3): Larsen - Carstensen, Salquist, Felix, Engel - Gojani, Brink, Klynge - Vallys, Helenius, Jørgensen

AaB (3-5-2): Rinne - Granli, Thelander, Hagelskjær - Pallesen, Fossum, Andersen, Kusk, Thorarinsson - Prip, Makaric

Profilen
Nicolai Vallys har - sammen med resten af Silkeborg-mandskab - været fremragende i denne sæson. Den offensive Superliga-stjerne leverer både mål og oplæg, og det får Silkeborg brug for mod AaB igen. Og da Lars Friis' tropper kan være lidt tunge i de bagerste rækker af og til, kan det blive en kamp, hvor Nicolai Vallys' kompetencer kommer til udtryk. 

Vidste du, at... 
To gange inden for de seneste 10 år har Silkeborg IF og AaB delt i nulløsninger, og begge gange har været i Silkeborg. Den ene gang var tidligere i denne sæson. 

Dom
Det er to meget lige hold, som skal møde hinanden mandag aften i Silkeborg. Hjemmeholdet har måske det psykiske overtag efter sejren i det omvendte opgør, og det kan blive afgørende. Og så er Silkeborg generelt gode i egen hule - de vinder med 3-1.