Video : Tipsbladet
Rygter

Rygtebørsen: Barca i opsigtsvækkende byttehandel

Tipsbladet er klar med fredagens rygtebørs.

Jules Koundé fra Sevilla til Chelsea
Note: Chelsea mister med al sandsynlighed Antonio Rüdiger og Andreas Christensen efter denne sæson og arbejder nu på at sikre sig Sevilla-stopperen Jules Koundés underskrift tidligt i det forestående transfervindue.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Give Me Sport

Álvaro Morata fra Juventus til FC Barcelona
Note: Lykkes det ikke at hente Robert Lewandowski, vil FC Barcelona gøre endnu et forsøg på at hente Álvaro Morata. Det forlyder, at Xaví har snakket med Moratas repræsentanter, og at der forhandles om en byttehandel med Antoine Griezmann.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport

Richarlison, Ben Godfrey og Anthony Gordon fra Everton til Tottenham
Note: Antonio Conte har udset sig ikke mindre end tre Everton-spillere, han gerne vil have til Tottenham til sommer. Det drejer sig om kantspillerne Richarlison og Anthony Gordon samt forsvarsspilleren Ben Godfrey.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Arthur fra Juventus til Arsenal
Note: Arthur arbejder efter sigende på at forlade Juventus til sommer, og Arsenal følger brasilianerens situation tæt. Arthur har tidligere været rygtet til Arsenal, men dengang ville Juventus ikke acceptere englændernes tilbud.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Vinicius Junior forlænger med Real Madrid
Note: Vinicius Junior har i denne sæson for alvor meldt sig ind blandt klodens største fodboldstjerner. Det vil Real Madrid gerne belønne med en ny og forbedret kontrakt, der holder ham på Santiago Bernabeu i mange år fremover. Hans nuværende kontrakt løber frem til 2024.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Mundo Deportivo

Declan Rice forlader West Ham til sommer
Note: Declan Rice har sagt nej til et kontraktudspil fra West Ham. De har tilbudt ham en forlængelse på otte år og en samlet løn henover kontraktperioden på 724 millioner kroner. Han vil først tale med West Ham om en forlængelse, når sommerens transfervindue smækker i. Derfor tyder meget på, at han holder mulighederne åbne for et sommerskifte. Manchester United har tidligere vist stor interesse.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Kamil Grabara fra FC København til Dortmund
Note: Den polske keeper har imponeret stort siden sommerens skifte fra Liverpool til FC København. Kamil Grabara har slået Superliga-rekorden for flest spilleminutter uden at lukke mål ind, og har samtidig leveret 16 clean sheets indtil videre. Det er bedrifter, som angiveligt er nået hele vejen til Dortmund. De er på udkig efter en ny målmand, og her går rygterne på, at de holder øje med Kamil Grabara. De har også haft snøren ude efter hans landsmand i Fiorentina Bartłomiej Drągowski, men han har mistet hvervet som førstemålmand, og det har fået Dortmund til at trække følehornene tilbage. Grabaras agent Bartłomiej Bolek har tidligere haft stor succes med at lave handler til Bundesligaen.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: MagiaPilki.pl

Atletico Madrid vil ikke købe Antoine Griezmann
Note: Antoine Griezmann er på udlån fra FC Barcelona til Atletico Madrid. Lejeaftalen udløber til sommer, og det har længe været på tale, at Atletico Madrid skulle være klar til at købe ham retur. Således skrev Sport for nyligt. Nu er der så nye meldinger fra det spanske, som går på, at Atletico Madrid ikke har i sinde at aktivere deres købsoption på 300 millioner kroner for den franske angriber. Dermed skal han retur til Camp Nou, hvor han har en kontrakt frem til 2024.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: COPE

Dominic Calvert-Lewin fra Everton til Newcastle
Note: Newcastle har længe været interesseret i Dominic Calvert-Lewin, og de har ham angiveligt øverst på sommerens ønskeliste. Arsenal holder også øje med englænderens situation.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Telegraph