Video : Tipsbladet
Champions League

Aggers bud: Derfor vinder Liverpool CL-finalen

Daniel Agger regner med, at det bliver fifty-fifty i Champions League-finalen. Alligevel ser han dog gode muligheder for Liverpool-sejr.

Liverpool går lørdag på banen i Champions League-finalen. Her står de overfor de nykårede spanske mestre fra Real Madrid. Sådan en modstander giver mulighed for en tæt kamp, påpeger den tidligere forsvarsstjerne og nuværende HB Køge-cheftræner Daniel Agger.

I et interview med TV3 Sport kommer han ind på, at han har en klar forestilling om, hvordan Liverpools chancer er i kampen.

- Sådan en kamp er altid 50-50. Især mellem to så dygtige hold, siger han og fortsætter:

- Men jeg tror, at de har erfaringen. De har holdet. De har kvaliteten til at slå Madrid, fastlår Daniel Agger om sin gamle klub.

Netop det at have en tilknytning til Liverpool i disse år er da også noget, som han nyder, når han følger med i, hvordan det går på den anden side af Vesterhavet.

- Det er en dejlig tid at være en del af den klub, smiler Agger, som selvsagt har en klar plan for, at han skal se finalen.

- Det håber jeg da, hvis jeg får lov. Ej, det skal jeg, lyder det med et skævt smil fra HB Køge-cheftræneren.

I forbindelse med finalen lyder det også, at der er stort pres på Liverpools Mohamed Salah. Læs mere om det her.