Video : Tipsbladet
Serie A

Simon Kjær er tilbage: Her er hans plan i Milan

Danskeren er klar til kamp igen efter sommerferien, og han er optimistisk inden sit comeback.

Simon Kjær blev ramt af en slem skade i slutningen af sidste år, og han har ikke været i aktion for AC Milan siden. 

Men nu er danskeren ved at være helt klar igen, og Simon Kjær har lagt en plan for sit comeback på den anden side af sommerferien. 

Det skriver La Gazzetta dello Sport. 

Ifølge mediet fra Italien er landsholdsstjernen fuld af optimisme og beslutsomhed, inden han skal forsøge at erobre sin plads i startopstillingen tilbage. 

Det betyder blandt andet, at Simon Kjær vil begynde sin styrketræning i Milano en uge, før resten af truppen møder ind til opstarten. 

La Gazzetta dello Sport tilføjer videre, at den tidligere Palermo-stjerne lige nu følger et genoptræningsprogram, mens han nyder ferien med familien. 

Men det kan ligeledes være nødvendigt for Simon Kjær at stå skarpt, når Milan begynder forberedelserne til den nye sæson. 

Det er nemlig ikke givet, at han vender tilbage til startopstillingen, da Milan vandt mesterskabet i sidste sæson uden danskeren i de afsluttende måneder. 

Der er dog ingen tvivl om, at EM-deltageren stadig mener, at han har en masse at bidrage med - og vejen tilbage starter i træningslokalet. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.