Video : Tipsbladet
Bundesliga

Werder-bosser: Derfor overbeviser Stage os

Jens Stage rykker nu fra Superligaen til Bundesligaen, hvor de er sikre på, at han kan hjælpe dem med det samme.

Det er onsdag kommet frem, at Jens Stage skifter fra FC København til Werder Bremen. Den tyske klub rykkede i den seneste sæson op i Bundesligaen, og i Bremen er der nogle helt klare områder af Stages spil, som gjorde dem interesseret.

Det fortæller chefscout Clemens Fritz om i et interview på Werders hjemmeside.

- Jens har spillet over 100 turnderingskampe for København for de seneste tre år, og han har fået erfaring på landsholdsniveau. Hans energi og aggressivitet vil blive en fordel for os på midtbanen. Vi er glade for at være i stand til at overbevise ham om at komme til Werder, fortæller Fritz.

Cheftræner Ole Werner ser også frem til at få Stage ind på holdet.

- Han har primært spillet på den centrale midtbane som 8'er. Han er fysisk stærk og har en solid fodbold-baggrund, og så kan han være en trussel foran målet, siger han og fortsætter:

- Vi er sikre på, at han vil kunne hjælpe os med det samme, lyder det fra Ole Werner.

Torsdag får Jens Stage mulighed for at vise sig frem, når klubben tager på træningslejr i Zell am Ziller.

Den nu tidligere FCK-spiller har peget på, at skiftet både er vemodigt og veltimet for ham. Læs mere om det her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.