Video : Tipsbladet
Generelle

Få dage efter skifte: Dansker kan skifte igen

I sidste uge blev danskeren præsenteret i Hellas Verona - nu kan han være på vej væk på en lejeaftale, skriver medie.

Der er kun gået cirka en uge, siden Tochi Chukwuani officielt tiltrådte som ny spiller i Hellas Verona på en længerevarende aftale. Men allerede nu kan den blot 19-årige dansker være på vej væk fra Serie A-klubben.

Hellas Verona skal være i tvivl om, om klubben skal beholde det tidligere FC Nordsjælland-talent, lyder det således fra lokalmediet Telenuovo.

Skulle italienerne beslutte sig for at sende Tochi Chukwuani videre, vil det dog efter sigende højst sandsynligt blot blive på en lejeaftale i første omgang.

En anden indikation på, at den 19-årige dansker ikke indgår i førsteholdsplanerne hos Hellas Verona og kan være tilgængelig på en lejeaftale, er, at han ikke er blandt de 30 udtagne spillere til holdets træningslejr i Primiero. Det fremgår af klubbens egen hjemmeside.

Tochi Chukwuani skiftede til Hellas Verona fra FC Nordsjælland på en fri transfer ved kontraktudløb. I den danske klub nåede han at spille 36 førsteholdskampe, men han var slet ikke i aktion i den forgangne sæson.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.