Video : Tipsbladet
Ligue 1

På vej væk: Træner bekræfter - vil have Schmeichel

Kasper Schmeichel kan meget vel være på vej til OGC Nice.

Danske Kasper Schmeichel kan meget være fortid i Premier League snart.

Målmanden fra Leicester City er kontinuerligt blevet sat i forbindelse med et skifte til franske OGC Nice, og nu bekræfter klubbens schweiziske træner, at man arbejder på at hente den danske landsholdsmålmand. 

35-årige Kasper Schmeichel har bare et år igen af aftalen med Leicester City, og det forlyder, at klubben har givet sin tilladelse til, at danskeren kan forlade klubben denne sommer.

Sent lørdag aften bekræftede Lucien Favre, der er træner for OGC Nice, at man arbejder på at hente Kasper Schmeichel.

- Det er et spor, som vi arbejder på, men i øjeblikket er det ikke en done deal. Nogle gange kan der ske noget til sidst. Men det er i hvert fald et spor, vi arbejder på, sagde Lucien Favre til den franske presse efter en sejr i en testkamp over Torino.

Der er altså meget, der tyder på, at Kasper Schmeichel snart bliver holdkammerat med sin navnebror Kasper Dolberg i den sydfranske klub. 

Nice endte sidste sæson på femtepladsen i Ligue 1 og spiller derfor i Conference League i den kommende sæson.

Mens Kasper Schmeichel er på vej til klubben, er der noget, der tyder på, at Kasper Dolberg er på vej ud. Angriberen havde en skuffende sæson i fjor, og flere klubber viser interesse for den 24-årige.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her