Video : Tipsbladet
Superliga

Knuste Brøndbys drøm: Vi var dem klart overlegne

Brøndby IF er færdig i Europa for denne gang, efter holdet tabte samlet til FC Basel.

Det første danske hold er færdig i Europa for denne gang.

Brøndby IF endte med at ryge ud af Europa efter en straffesparkskonkurrence mod FC Basel, og dermed skifter Niels Frederiksens fokus til Superligaen, hvor man har indledt med tre point i sæsonens første fire kampe.

I den schweiziske lejr er man ikke et sekund et tvivl om, at det var fortjent, at FC Basel gik videre.

- Vi var dem helt klart overlegne. Alle spillede en topkamp, sagde Marwin Hitz efter opgøret til nau.ch.

Holdkammeraten Michael Lang havde det skidt, da opgøret skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence.

- Jeg havde en dårlig følelse, men heldigvis lykkedes det, sagde den rutinerede back Michael Lang.

BIF kom bagud 0-1 efter et tyndt straffespark, inden Mathias Kvistgaarden med et fint mål udlignede til 1-1. Kort efter blev det dog 2-1, og det holdt hele vejen, så opgøret skulle afgøres efter straffesparkskonkurrence.

Her var BIF's spark dårlige, og det danske hold misbrugte tre af fire spark.

Dermer er BIF færdig i Europa, og i stedet er det kun Viborg FF, der kan spille sig i et europæisk gruppespil, som SIF, FCM og FCK allerede har sikret. VFF skal dog op mod engelske West Ham United i den afgørende runde.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her