Video : Tipsbladet
Premier League

Klar besked fra Erik ten Hag: De skal fortjene dem

Det er ikke en gavebod, når det kommer til kontraktforlængelser på Old Trafford.

Erik ten Hag har sendt en meget klar besked. 

Og den er sendt til den øverste ledelse i Manchester United. 

De skal nemlig ikke tilbyde kontraktforlængelser uden at tale med hollænderen først. 

Man skal nemlig gøre sig fortjent til en forlængelse, mens Erik ten Hag er chef på sidelinjen. 

Det skriver flere medier i England - blandt andet BBC.  

Historien er kommet frem, efter Manchester United blev slagtet med 3-6 af Manchester City søndag eftermiddag. 

Ifølge BBC vil Erik ten Hag nu finde ud af, hvem i Manchester Uniteds førsteholdstrup, der fortjener en kontraktforlængelse. 

David de Gea, Luke Shaw, Diego Dalot og Fred er nogle af de prominente navne, som muligvis søger at få flere år på kontrakten. 

Deres kontrakter udløber nemlig, når vi kommer frem til sommeren næste år. 

Manchester United skal i ilden igen i Premier League søndag aften, når Everton venter på Goodison Park.