Video : Tipsbladet
Rygter

Rygtebørsen: Jagter Superliga-dansker til januar

Tipsbladet serverer uges første transferrygter fra den internationale fodboldverden.

Sergej Milinković-Savić fra Lazio til Arsenal
Note: Arsenal vil gerne styrke midtbanen med Lazios Sergej Milinković-Savić. De er angiveligt klar til at sende Albert Lokonga den anden vej. Derudover er Arsenal klar til at smide yderligere 372 millioner kroner til Lazio for at få fat i den stærke serber.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercatoweb

Evan Ndicka fra Frankfurt til Arsenal
Note: Evan Ndicka har gjort det klart overfor Frankfurt, at han ikke ønsker at forlænge sin aftale med klubben. Derfor er Arsenal lige nu favoritter til at overtage franskmanden gratis til sommer. De skal dog forvente massiv konkurrence.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: CaughtOffside

Jacob Steen Christensen fra FC Nordsjælland til Panathinaikos
Note: Panathinaikos var allerede ude efter FC Nordsjællands Jacob Steen Christensen denne sommer. Interessen er dog ikke forduftet, hvorfor det forventes, at klubben vil jagte ham igen, når vinterens transfervindue åbner op.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: ANT News

Sergio Ramos forlænger sin PSG-kontrakt
Note:
Den 36-årige spanier har spillet fast for PSG i denne sæson, og derfor vil PSG forlænge samarbejdet. Endnu er der ikke konkrete samtaler, men det er bare et spørgsmål om tid. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Le 10 Sport

Adrien Rabiot fra Juventus til Barcelona eller Atlético Madrid
Note:
Franskmanden var tæt på et skifte til Manchester United i sommer, men det faldt igennem på grund af hans lønkrav. Kontrakten med Juventus udløber til sommer, og her ligger Barcelona og Atlético Madrid på lur for at sikre sig ham.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Denzel Dumfries fra Inter til Chelsea
Note:
Den hollandske back er et emne i Chelsea, som dog får hård konkurrence fra Juventus om hans underskrift. Chelsea har dog den fordel, at de allerede er i dialog med Inter på grund af Romelu Lukaku, der i øjeblikket er udlejet fra Chelsea til den italienske klub.  
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato

Erik ten Hag vil sælge Cristiano Ronaldo
Note:
Der går ikke én dag uden et Cristiano Ronaldo-rygte. Han er upopulær hos cheftræner Erik ten Hag, som angiveligt er mere end klar på at sende Ronaldo videre til januar.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Mirror

Youssoufa Moukoko fra Borussia Dortmund til Liverpool
Note:
Interessen er massiv for Dortmunds 17-årige stortalent, og nu meldes det, at Liverpool er i pole position til at hente ham. Hans kontrakt med den tyske klub udløber til sommer, så konkurrencen er stor, og mastodonterne Real Madrid, PSG og Barcelona jagter ham ligeledes.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport