Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Pep Guardiola har fremtiden på plads

Pep Guardiola har sikret sin egen fremtid med en forlængelse i Manchester City, skriver The Athletic.

Pep Guardiola og Manchester City har forlænget samarbejdet med yderligere to år.

Det skriver det normalt velinformerede engelske medie The Athletic.

Spanierens nuværende aftale står til at udløbe ved udgangen af denne sæson, men nu er fremtiden altså sikret. Den nye aftale er strikket sådan sammen, at han forlænges frem til 2024, og så er der en option for yderligere et år.

Dermed kan enten Manchester City eller Pep Guardiola selv vælge at slutte samarbejdet et år før tid. Aftalen er den samme som den, han underskrev i november 2020.

51-årige Pep Guardiola har stået i spidsen for Manchester City siden 2016. I sine første fem år i klubben er det blandt andet blevet til fire engelske mesterskaber.

Også i denne sæson er Pep Guardiolas Manchester City-mandskab på jagt efter trofæer. Aktuelt indtager man andenpladsen i Premier League fem point efter Arsenal, mens man har sikret sig videre avancement i Champions League.

Pep Guardiola og Manchester City har tilsyneladende benyttet arbejdsroen på grund af VM til at snakke en forlængelse på plads. Dermed kan Pep Guardiola ende med at have stået i spidsen for Manchester City i ni år, hvis samarbejdet ophører ved afslutningen af den nye kontrakt.