Video : Tipsbladet
Premier League

Vild opfordring til 31-årig stjerne: Gå på pension

Chelsea-legenden har et opsigtsvækkende forslag til klubbens midtbanespiller.

Sæsonen har indtil videre været til glemmebogen for N'Golo Kanté. 

Franskmanden har nemlig været skadet størstedelen af tiden, og det kostede blandt andet VM i Qatar. 

Skadeshelvede er så slemt, at midtbanestjernen burde overveje at stoppe karrieren. 

Det er til trods for, at N'Golo Kanté kun er 31 år. Sådan lyder det fra Chelsea-legenden Frank Lebeouf. 

- Jeg har ikke talt med Kanté direkte om, hvordan han har det, men han kunne nærme sig enden, siger franskmanden ifølge The Sun og fortsætter: 

- Vi taler om et menneske. Kroppen kan sige okay, nu er det nok. 

Og hvis det er den besked, som Chelsea-stjernen får fra sin krop, opfordrer Frank Lebeouf ham til at trække stikket. 

Det virker dog ikke sandsynligt, at N'Golo Kanté lytter til sin landsmand. 

Flere internationale medier har således de seneste dage skrevet, at Premier League-stjernen er tæt på et skifte til FC Barcelona. 

Han skulle være tæt på at indgå en forhåndsaftale med La Liga-klubben. Kontrakten med Chelsea udløber til sommer.