Video : Tipsbladet
Serie A

Mourinho revser Roma-stjerne: Han bliver desværre

José Mourinho er kommet på kant med Roma-profilen Nicolo Zaniolo.

Nicolo Zaniolo har afvist et skifte til Bournemouth, men den italienske offensivspiller skal næppe forvente den store kærlighed, hvis han bliver i Roma. 

Cheftræner José Mourinho er i hvert fald ikke særligt glad for, at Zaniolo nu tilsyneladende bliver i Roma. 

- Han har sagt til alle, at han ikke længere ønsker at bære Roma-trøjen, men desværre virker det til, at han bliver. Jeg siger desværre, for spilleren har sagt i en måned, at han vil væk. Hvis en spiller fortæller alle, at han ikke længere ønsker at bære Roma-trøjen, så er jeg er nødt til at sige 'desværre', lyder det ifølge Football Italia fra José Mourinho. 

- Den ideelle situation ville være, at spilleren var glad. Jeg sagde, at jeg regnede med, at han blev. Men som tingene står nu, så er jeg nødt til at tilføje 'desværre' til den sætning. 

Roma møder i aften topholdet Napoli i Serie A, men ifølge Mourinho er Zaniolo ikke udtaget, idet spilleren ikke længere 'er en del af projektet' i hovedstadsklubben. 

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE