Video : Tipsbladet
Spil

Tipsbladets Big 9 spilklub: Spurs fortsætter stime

Der er fem kampe fra Premier League på denne lørdags Big 9-kupon, dertil én aftenkamp fra 1. Bundesliga, samt to fra Serie A og en enkelt duel fra La Liga.

Der er fem kampe fra Premier League på denne lørdags Big 9-kupon.

Dertil én aftenkamp fra 1. Bundesliga, samt to fra Serie A og en enkelt duel fra La Liga.

Link til kupon: https://www.bet25.dk/big9/spilklub25/pool/R7VXY954

Arsenal – Bournemouth 1 over/under 2.5 mål

Bournemouth har fem gange spillet på udebane mod Arsenal i Premier League. Fem gange har de tabt. Det er svært at argumentere for en overraskelse, men hvor mange mål der kommer, blander jeg mig ikke i.

Chelsea – Leeds 1x under 2.5 mål

Chelsea uden Thiago Silva? Som om de ikke havde problemer nok. Jeg tillader mig stadig at udelade to-tallet. De taber da ikke to gange i træk på Stamford, gør de? Begge hold har spillet målfattige kampe i den senere tid, hvorfor der satses på endnu én.

Wolves – Tottenham x2 over/under 2.5 mål

Wolverhampton har ikke besejret Tottenham på Molineux siden 2010. Tottenham er forbistret gode til ikke at tabe mod hold fra den nedre halvdel af tabellen. Derfor ses bort fra et-tallet.

Brighton – West Ham 1x over/under 2.5 mål

Og endnu en forbløffende historik. West Ham har aldrig besejret Brighton i Premier League. 11 gange har de stået overfor hinanden, siden Brighton rykkede op. Er Brighton blevet dårligere? Næ.

Aston Villa – C. Palace wildcard

Jeg hælder egentlig til Aston Villa, men de har det ind imellem med at lave total-udfald og Palace skal vel vinde på et eller andet tidspunkt i 2023. Derfor går mit wildcard til denne duel.

Stuttgart – Bayern M. 2 over 2.5

Der er oceaner til forskel på kvaliteten af de to klubber, og det bør Bayern lade komme til udtryk. En så klar sejr over Union Berlin må ikke spildes med pointtab i Stuttgart.

Atalanta – Udinese 1x over/under 2.5 mål

Vi fortsætter med gode serier. Atalanta tabte ingen af deres foregående 10 kampe mod Udinese. Tag et kig på stillingen. Er der et argument for, at stimen knækker nu? Alle serier stopper på et tidspunkt, men når man har et begrænset antal garderinger til rådighed, er det trods alt en målestok at gå ud fra.

Fiorentina – Milan x2 over/under 2.5 mål

Jeg afviser ikke, at jeg tættere på kickoff godt kunne finde på at flytte mit wildcard til denne kamp. Kigger Milan fremad mod Champions League og sparer nøglespillerne? Men er Fiorentina gode nok?

Atletico Madrid – Sevilla 1x over/under 2.5 mål

UMULIGT, at Atletico Madrid taber hjemme mod Sevilla. Ikke i sidstnævntes forfatning.

Link til kupon: https://www.bet25.dk/big9/spilklub25/pool/R7VXY954