Der tikker en potentiel bombe under Fremad Amager og klubbens nye amerikanske ejerskab. Det kan Tipsbladet afsløre på baggrund af amerikanske retsdokumenter.
Den ene af Fremad Amagers nye ejere kan ende med at få tvangssolgt sine aktier i det amerikanske moderselskab bag klubben, Fremad Amager USA LLC. Han har nemlig ikke afbetalt en enorm gæld, han har til en række ofre for sit mere end ti år gamle bedrageri, og derfor har den amerikanske stat taget pant i blandt andet hans aktier i Fremad Amager-selskabet.
Begge Fremad Amagers nye ejere er tidligere dømt for bedrageri i millionklassen. Den ene, Richard Finger, bedrog andre mennesker, blandt andet sin egen familie, for et stort millionbeløb.
Det fik han for knap ti år siden en dom på 54 måneders fængsel for. Samtidig blev han dømt til at betale pengene tilbage til sine ofre. Men selv om han er færdig med at afsone sin tid bag tremmer, er han ikke i nærheden af at afbetale sin gæld.
Tipsbladet er kommet i besiddelse af en række retsdokumenter fra USA, som er dateret 16. december 2021. Her fremgår det, at Finger stadig skylder 7,5 millioner dollars (49 millioner kroner). Han har i alt afdraget 555 dollars (3.642 kroner) i løbet af de ti år siden dommen.
Den amerikanske stat er interesseret i at kradse så meget som muligt af gælden ind, så ofrene kan blive kompenseret for deres tab. Derfor er den gået rettens vej og har indgivet en såkaldt charging order over for en række af de selskaber, som Richard Finger er (med)ejer af. Det kan få store konsekvenser for selskabet bag Fremad Amager.
En charging order minder på nogle måder om gøre udlæg, som det hedder på dansk. Det vil sige, at myndighederne tager sikkerhed i noget af værdi, for eksempel et hus, en bil eller altså et firma. I sidste ende kan myndighederne så tvangssælge værdierne og bruge pengene til at betale af på gælden.
– Det er jo den endegyldige konsekvens af et udlæg. At de siger: “Nu repræsenterer det så stor værdi, at nu vil vi have det solgt, så vi kan få dækket vores krav”, forklarer Nikolaj Linneballe, partner i Knop & Co Advokater og medlem af Advokatrådet.
Den aktuelle status er dog kun første skridt, så at sige, mod at tvangssælge Fingers andel i Fremad Amager USA LLC.
– Man har foretaget udlæg som sikkerhed for hans gæld til staten. Så kan man efterfølgende, hvis man mener, at det repræsenterer en større værdi, tvangsrealisere. Det kræver så flere handlinger, som Linneballe siger.
Skal indberette til staten
Selv hvis det ikke kommer så vidt, kan rettens afgørelse stadig få stor betydning for Richard Fingers ejerskab af Fremad Amager. Hvis klubben for eksempel bliver så god en forretning, at der skal udbetales udbytte til aktionærerne, skal Fingers andel gå til den amerikanske stat. Og hvis han og medejer Joshua Wallace en dag sælger klubben, skal Fingers andel også gå til staten.
Fremad Amager USA LLC er placeret i delstaten Nevada, som er notorisk hemmelighedsfuld, hvad angår indsigt i virksomheder. Derfor kan man ikke se, hvor stor en andel af aktierne Richard Finger sidder på. Men i det danske Fremad Amager Holding 2021 ApS har han 50 procent af.
– Hans 50 procent er der gjort udlæg i. Så hvis han ønskede at sælge dem, skal provenuet gå til staten. Med mindre han har betalt sin gæld, for så bortfalder alt det her, siger Nikolaj Linneballe.
Ejerskabet over Fremad Amager er bygget op gennem tre selskaber: Fremad Amager Elite ApS, Fremad Amager Holding 2021 ApS og altså Fremad Amager USA LLC. Mens Richard Finger og Joshua Wallace ejer 50 procent hver af de to førstnævnte firmaer, er informationerne om det amerikanske moderselskab så sparsomme, at det ikke fremgår. Man kan heller ikke se, om der er endnu et selskab i næste led.
Derudover skal Fremad Amager USA LLC, som altså er moderselskab for fodboldklubben, hver måned indsende informationer om sin økonomi og eventuelle udbetalinger til Finger til den amerikanske stat.
I alt syv selskaber, som Richard Finger er involveret i, har den amerikanske stat gjort udlæg i. Af dem er Fremad Amager-medejeren, Joshua Wallace, også involveret i fire. Blandt andet firmaet Big Beard Farms, der sælger cannabis.
Tipsbladet kontaktede Fremad Amager tirsdag i sidste uge for at spørge klubben og de nye ejere, hvordan Finger har kunnet købe en fodboldklub, samtidig med at han skylder 49 millioner kroner til ofrene for sit bedrageri, og hvordan selskabskonstruktionen i USA konkret ser ud.
Da det ikke lykkedes at lave en interviewaftale med ejerne, inden journalisten fredag gik på orlov, er Finger og Wallace blevet tilbudt at svare på spørgsmål skriftligt. Det har de endnu ikke gjort.
Fremad Amager-direktør Allan Ravn har ikke nogen kommentar til historien, udover at der i hans øjne er tale om en privatsag.

TransferLIVE: Forhandler med FCK-emne

Den helt rigtige Højlund-beslutning

Afsløring: Bombe – BIF tæt på salg af Kvistgaarden

Superliga-klub smadrer transferrekord

Politiet forklarer teori bag Diogo Jota-dødsfald

Falk går markant ned i løn i OB: ‘Kæmpe tak, FCK’

Hemmeligt møde: Er dette Eriksens næste klub?

Forstår intet af stor dansk transfer

Rekordtransfer: ‘CV’ var ikke glad, da jeg ringede

Kæmpe milliontab

Aflyser sommerferien

Holger Rune-lejr afviser: Det er fake news

“Et kup” at hente dansk angriber

Vildt FCK-scoop: ‘Det største talent i årevis’

Må acceptere stor lønnedgang

Klart vink med en vognstang – Sisto på vej væk

Bo Henriksen raser: ‘Det er en skændsel!’

Kommende FCK-spiller rost af Liverpool-stjerne

Afsløring: FC København tæt på køb af Suzuki

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025

Real-komet chokerer: Et ustoppeligt fænomen

Afsløring: Brøndby forhandler med West Ham

Nøgletal styrtdykker – katastrofe for Randers?

Historisk dansker – første gang siden Kim Milton

– Vi kigger rigtig meget på U19-landshold

Afsløring: Brøndby tæt på ny topchef

Benhård kritik efter kollapset FCK-handel

Melvin Kakooza bliver medejer af Superliga-klub

Afsløring: Tæt på Randers-exit

Så eftertragtet er Morten Frendrup

Falk er den bedste, jeg nogensinde har spillet med

FCK-emne præsenteret i ny klub

Dansker i helt vildt skifte – Frank Arnesen jubler

Intern konflikt i kæmpeklub baner vej for Frendrup

Afsløring: Horsens i millionhandel

– Christian Eriksen vil være et gigantisk scoop

TV 2 opruster med tidligere Bjarne Riis-stjerne

Klar besked til storklub: Betal 600 millioner

Tidligere FCK-keeper kan hentes gratis

Afsløring: Sønderjyske indstiller jagt på dansker

Vild Rasmus Højlund-konkurrent på vej?

Dansk Wimbledon-sensation

FCK-kamp afblæst

Overraskelse? Han forlænger med FCM

Liverpool reagerer på Jotas død: Vi er knuste

Står i kø for at hylde Diogo Jota

Portugals fodboldforbund sørger over Diogo Jota

Diogo Jota død i trafikulykke

Kæmpe jubel i Silkeborg: Chefen forlænger

Køber U-landsholdsspiller i FC København

Er han Viborgs næste cheftræner?

Nu taler Victor Froholdt om FCK-fremtid

Iberisk derby med få mål

Lover transfers

Vil hente skandaleramt spiller med United-fortid