Bundesliga

Skadeschok i St. Pauli

Oprykkerne må undvære Carlos Zambrano i resten af sæsonen.

St. Pauli har klaret sig ganske fornuftigt i Bundesligaen efter deres oprykning, og på nuværende tidspunkt ligger Hamburg-klubben på en 13. plads med tre point ned til stregen.

De seneste tre kampe er dog alle endt med nederlag, og i lørdagens opgør mod Nürnberg blev det til en 5-0 afklapsning.

Hvad værre var, at de måtte udskifte holdets forsvarskrumtap, Zambrano, allerede efter seks minutter, og nu har skaden vist sig at være så alvorlig, at den 21-årige midtstopper er ude for resten af sæsonen.

- Det er super ærgerligt. Med Carlos mister vi virkelig en stamspiller, lyder det fra træner Holger Stanislawski ifølge Bild.de.

St. Pauli må i forvejen undvære, Fabio Morena, Carsten Rothebach, Florian Lechner og Bastian Oczipka, der alle er ude med længerevarende skader, og desuden har det tilfælles, at de alle er defensive spillere.