Video : Tipsbladet
Champions League

Atletico-profil med kontraktudløb: Har ikke skrevet under med ny klub endnu

FIlipe Luis har endnu ikke skrevet under med en ny klub, selvom han på rygtebasis sættes i forbindelse med flere klubber. Det vil han heller ikke gøre, før Copa America er færdigspillet.

Filipe Luis har kontraktudløb i Atletico Madrid denne sommer, og han forventes at følge profiler som Juanfran, Diego Godin og Lucas Hernandez ud ad døren.

Den brasilianske back har været sat i forbindelse med et skifte til blandt andre FC Barcelona, brasilianske Flamengo og tyrkiske Fenerbahce. Men Filipe Luis har ikke skrevet under på noget endnu, slår han selv fast.

Og det kommer han heller ikke til at gøre før sommerens Copa America, hvor han skal repræsentere Brasilien.

- Jeg har ikke skrevet under med et nyt hold endnu. Jeg har ikke sagt ja til et hold, og jeg vil heller ikke gøre det, før Copa América er overstået, fortæller Filipe Luis ifølge AS og tilføjer:

- Jeg har givet mit ord til det brasilianske landshold. Jeg beder om tålmodighed fra Flamengo-tilhængerne og til alle journalister, som gerne vil kende fremtiden for alle de spillere, der er her. Mange vil skifte hold denne sommer, men spekulationer hjælper ikke.

Filipe Luis, der til august fylder 34, har spillet i Atletico Madrid ad to omgange. Først. Fra 2010 til 2014, hvor han skiftede til Chelsea. Efter en enkelt sæson i Chelsea tog han imidlertid tilbage til den spanske hovedstad i 2015, og her har han spillet lige siden. Det er blevet til mere end 300 kampe for den spanske klub.

I øjeblikket er Filipe Luis med det brasilianske landshold, der den 15. juni møder Bolivia i første spillerunde af Copa America. Den turnering spilles færdig den 7. juli.