Champions League

Carsten V. Jensen: Sat en ny standard

Carsten V. Jensen var stolt over sine FCK-spillere efter kampen i London.

Det var en stolt Carsten V. Jensen, der efter FC Københavns 0-0-kamp på Stamford Bridge mod Chelsea, kunne gøre status over løvernes sæson i Champions League og det uafgjorte resultat mod englænderne.

- Vi har løftet os et stykke. Vi kan være tilfredse med resultatet, som kampen forløber. Jeg synes, vi har sat en ny standard. Vi har leveret over, hvad man har forventet. For tredje år i træk har vi slået os igennem til europæiske kampe efter jul, og det er i sig selv en fantastisk præstation, siger FCKs sportsdirektør til TV3+.

FC København er det eneste danske hold i historien, der har formået at spille sig videre fra gruppespillet og til knockout-fasen i Champions League.