Landshold

U/19 tabte i Grækenland

0-2-nederlag efter et væld af brændte chancer

Det danske U/19-landshold måtte tirsdag eftermiddag skuffende indkassere et nederlag på 0-2 i den første af to venskabskampe i Grækenland.

Grækerne scorede på to dødbolde. Danskerne var efter pausen klart bedst, men formåede ikke at udnytte 6-7 store scoringschancer, og så kan man som bekendt ikke vinde fodboldkampe.

Modsat Danmark er Grækenland stadig med i den igangværende EM-turnering for årgang 92. Grækerne skal i Elite Roundt bl.a. Frankrig, Slovakiet og Hviderusland. Danskerne røg ud i en skrap pulje i Sverige mod Rusland og Ukraine.

De to hold mødes igen torsdag. Her må U/19-landstræner Per Andersen undvære Hoffenheims Jannik Vestergaard og Brøndbys Mathias Gehrt, som rejser hjem til deres klubber. Til gengæld støder OBs Rasmus Falk til truppen.