Bundesliga

'Tøffe' tilbage på træningsbanen

Stig Tøfting er begyndt at løbetræne igen i Randers FC, og forventer at være kampklar om en måneds tid.

- Foreløbig har vi lagt en plan for denne uge, der også indeholder træning i et varmtvandsbassin. Når ugen er omme, gør vi status. Jeg kunne løbe tre dage i træk, da jeg sidst forsøgte at komme tilbage i starten af juli. Men den fjerde kunne jeg ikke bøje benet. Derfor er det heller ikke realistisk at tro på et comeback i denne måned, siger Stig Tøfting til Ekstra Bladet.

Midtbanekrigeren blev skadet i forbindelse med Randers' pokaltriumf i maj måned, hvor et trælår senere har ført til en betændelse i lysken.