Europas bedste: Hjemme er godt, Barcelona er bedst

 

 

Forestil dig, du er Lionel Messi.
 

Du er blevet topscorer i FC Barcelona seks år i træk. 

Det er ikke engang tre måneder siden, du vandt dit fjerde Champions League-trofæ. 

Det er dig, de taler om som den bedste spiller nogensinde, bedre end Diego Maradona og Pelé, hvordan man så end måler det.

Du forstår Ronaldos frustration. Du har respekt for hans hunger efter at vinde, den har du også selv. Du har respekt for hans afslutninger og hovedspil. 

Du er så træt af de evige sammenligninger mellem jer, og hvordan må det ikke være for ham, når du tydeligvis er den bedste og endda er et par år yngre, mens han har rundet de 30 år. Nøj det må være irriterende.

For det er jo dig, der vinder titlen. Skidt med, at du tabte to finaler med landsholdet – du kom tilbage fra et skadesplaget 2013/2014 og er mere målfarlig og driblestærk end nogensinde før. Der er jo ikke noget at diskutere i den verden – det bliver dig, uanset at Cristiano kan hoppe højere og vælte flere modstandere.

Men der er noget, der nager dig. 

Det er ikke Athletic Bilbao, der skal have stryg i morgen aften i liga-premieren efter at have formastet sig til at tage Supercopa de España fra dit hold.

Det er heller ikke den der kåring i Monaco næste torsdag efter Champions League-lodtrækningen, den er du da stensikker på at vinde.

Skattesagen er noget skidt. Din far Jorge har ellers betalt skattevæsenet hele det beløb, de følte sig snydt for, med renter. Anklagemyndigheden har endda godtaget jeres udlægning af sagen, at det var rådgivere, der fik din far til at undlade at betale skat af dine image-rettigheder mellem 2007 og 2009.

Men dommeren har ikke tænkt sig at lade jer slippe. Og hvad er det lige, der sker for klubben, hvorfor støtter den dig ikke mere tydeligt? Du er da ligeglad med, hvordan det vil se ud for præsident Bartomeu, det er da deres problem, at de ikke slap afsted med alle deres manøvrer i Neymar-købet.

Men dit helt store problem er det pokkers landshold. Der er selvfølgelig ingen vej udenom, for du vil vinde det VM, blæse være med at det skal spilles i Rusland. Hvis det er det, bliver du ved til Qatar 2022, hvis ellers kroppen vil være med, når du er 35 år.

Men i oktober og november skal I til Paraguay og Colombia. Mellem de to kampe ligger et besøg fra Brasilien. I skal dumme jer vildt for ikke at komme til VM. Men hvad gør du? Forbundet vil bakke dig op offentligt, men i kulissen har de så meget brug for dig og de indtægter, de kan generere med dig på landsholdet. Og hvad vil folket sige, hvis du springer de svære kampe over? Landstræner Gerardo Martino, der til dels kom til Barcelona forrige år, fordi han er ven med din far, har endda sagt, at han havde stoppet på landsholdet, hvis han havde fået al den kritik, du har fået.

Du har nu boet en større del af dit liv i Barcelona end i Argentina. 

Hvis det ikke var for, at Pelé og Maradona havde vundet VM, ville du overveje at hoppe fra en periode, for det landshold har givet flere sorger end glæder, siden du fik det røde kort to minutter inde i debuten mod Ungarn af ham den tyske dommer for præcis ti år siden.

Den dag sad du og græd i omklædningsrummet.

Det gør du ikke længere, heller ikke efter de forbandede finaler på Maracana mod tyskerne (der var de igen!) og i Santiago de Chile for to måneder siden, hvor de ville give dig et Mickey Mouse-trofæ som turneringens spiller, når du bare ville langt væk og skrige din frustration ud.
 

Du hører hjemme i Barcelona. Du fik en ny kontrakt lige før VM, hvor du fik en anelse mere i løn end Cristiano. Sidste sæson var den første, hvor du spillede i alle ligakampe og i alle Champions League-kampe. Men er klubben den rigtige for dig resten af karrieren?

Næste sommer kan Pep blive manager for Manchester City. Manden, der forstår, det handler om at holde dig glad. Skal du gøre det? Risikere det sikre i Barcelona, der har et forrygende hold og bliver ved med at have det, også efter Xavis stop, og når Iniesta om et par år også går ned i niveau?

Mange omkring dig siger nej. Du har jo sagt nej uden at tænke over det i adskillige år, når Real Madrid periodisk har udløst din frikøbsklausul på 250 millioner euro. Hvorfor tage til Premier League for at brække benet, når dommerne og modstanderne i Spanien har respekt for klasse?

Men hvis det lykkedes, har du bevist, at du også kan dominere verdens mest fysiske liga. Måske kan en begyndelse også give dig den succes på landsholdet og den ægte accept i Argentina, Diego fik.

 

Født: 24. juni 1987 i Rosario, Argentina 

Højde/vægt: 170 cm/72 kg

Trøjenummer: 10

Ungdom: 

2000-2003: FC Barcelona 

 

Senior 

2003-2004: FC Barcelona C – 10 kampe/5 mål 

2003-2005: FC Barcelona B – 22 kampe/6 mål 

2005- : FC Barcelona – 483 kampe/414 mål 

7 spanske mesterskaber 

4 Champions League-titler

3 UEFA Super Cup

3 Copa del Rey

6 Supercopa de España

2 Klub-VM

1 U/21-VM

1 OL-guld

4 Ballon d’Or

1 UEFA Best player in Europe 

3 Gyldne Støvler (topscorer i Europa)