Generelle

Fire nye på U/21 efter masseafbud

Andreas Bjelland, Emil Lyng og Patrick Mortensen har meldt afbud til U/21-landsholdet, der møder Spanien 8. febuar. Fire erstaninger udtaget.

U/21-landstræner Keld Bordinggaard har i dag måttet sige farvel til drømmen om at have sin anfører Andreas Bjelland med til Madrid, hvor holdet tirsdag spiller mod Spanien.

- Jeg kunne nok godt spille den landskamp lige nu, men så ville det ikke blive for 100 procent, og så vil jeg hellere overlade pladsen til en anden, mens jeg bygger på min form og min krop i FC Nordsjælland. Det tror jeg både er i min, klubbens og ikke mindst U/21 landsholdets bedste interesse, siger Andreas Bjelland.

LÆS OGSÅ: Bordinggaard har sat hold mod Spanien

Derudover har Bordinggaard fået afbud fra Patrick Mortensen og Emil Lyng. Og da Bordinggaard manglede at udtage en spiller i forvejen har han valgt nu at supplere truppen med fire spillere.

Lyngbys Anders Christiansen, Brøndbys Anders Randrup og Daniel Stenderup samt SønderjyskE's Søren Frederiksen er udtaget til truppen, der mødes søndag og drager mod Spanien mandag.