Mads Davidsen lancerer et fodboldakademi
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Generelle

Mads Davidsen lancerer et fodboldakademi

Den danske fodboldtræner og ejer af Optima Fodbold, Mads Davidsen, har valgt at stifte et fodboldakademi.

Han har efterhånden prøvet lidt af det hele i fodboldens verden, og nu bygger Mads Davidsen mere på.

Danskeren har en fortid som ungdomstræner i Brøndby, og så har han i flere år arbejdet i kinesisk fodbold, hvor han blandt andet var assistent for Sven-Göran Eriksson og siden blev direktør i klubben Shanghai SIPG.

Og noget af den erfaring vil den 36-årige dansker nu bruge.

Læs også:Mads Davidsen om Brøndby: Vi skal have skabt en storklub igen

Efter han for snart et år siden stoppede i Kina, har han blandt andet arbejdet med rådgivning via sin virksomhed Optima Football. En af kunderne er Brøndby.

Nu lægges der endnu et lag på i form af et fodboldakademi, hvor planen er at udvikle og uddanne mennesker til at nytænke og skabe bæredygtige løsninger i klubberne.

- Jeg har siden januar måneds opstart af Optima Football fået mange henvendelser fra interesserede, der gerne vil være med og derfor stiftet dette akademi, hvor vi tager unge, ambitiøse mennesker ind, træner dem i konceptet og giver dem muligheden for at udfordre og videreudvikle elementerne frem mod at skabe bæredygtige fodboldklubber i fremtiden.

Læs også:Flere talenter på førsteholdet: Brøndby vil hyre teknisk direktør - næste år

- Der er brug for nytænkning og en højere grad af videnskabelige velfunderede beslutninger i fodboldens verden, der ofte ender i følelser og usaglighed. Derfor er Optima Football Academy heller ikke en træneruddannelse, men en uddannelse i, hvordan fremtidens fodboldklubber strategisk og organisatorisk skal bygges op og drives efter bæredygtige principper, siger Mads Davidsen om beslutningen om at skabe et akademi til dontt.dk.

Indtil videre er der ifølge mediet fem unge mennesker, der kommer under oplæring i Optima Football Acadamy. 

Læs også:Brøndby IF bekræfter: Ansætter Mads Davidsen

Læs også:Mads Davidsen: Træneren skal ikke bestemme spillestilen