Generelle

Morten Olsen frygter mental træthed

Landstræneren vil undgå, at Danmarks kval-kampe til EM kommer til at ligge for tæt på VM i Sydafrika.

Når Morten Olsen snart skal planlægge tidspunkterne for Danmarks kvalifikationskampe til EM mod Portugal, Norge, Cypern og Island, så vil han have dem så langt væk fra VM som muligt på grund af spillernes efter en hård slutrunde.

- Der kan opstå fysisk og mental træthed hos spillerne efter VM, og vi risikerer allerede at skulle ud at spille den første kamp i EM-kvalifikationen den 4. september, siger landstræneren til Ekstra Bladet.

Han vil derfor i samråd med de andre landes landstrænere forsøge at skubbe kampene så langt hen i efteråret som muligt.

- Vi vil helst have få kampe efter VM-slutrunden. Det har vi det bedst med. Der er mulighed for fire kampe i efteråret, men det synes jeg ikke, at vi skal gå efter, siger Morten Olsen.