Generelle

Pellegrini: Benzema behøver ikke bevise mig noget

Benzema behøver ikke gøre sig fortjent til at starte inde for Real Madrid ovenpå Higuaíns skade.

Gonzalo Higuaín er ude i tre uger med en skade. Derfor
er døren åben for Karim Benzema og Raul til at træde ind og samle op for den
målgivende argentiner. Men Pellegrini brugte mest tid til at fremhæve den unge
franskmand ved fredagens pressemøde.

- Benzema behøver ikke
bevise noget som helst overfor mig. Om det bliver ham eller Raul, der spiller i
morgen, så er der ingen tvivl om, at de vil dække Higuaíns fravær.

Den chilenske træner gjorde derpå opmærksom på, at
fodbold er et holdspil.

- Jeg analyserer alle
spillernes form. Benzema har haft både gode og dårlige kampe. Det har været
svært for ham, fordi Higuaín har spillet fantastisk, men holdet består ikke kun
af 11 spillere, fortæller Pellegrini.

Lørdag skal enten Benzema eller kongesønne Raul
tage over for Higuaín i kampen mod Athletic Bilbao. Den kamp spilles i Bilbao
på San Mamés, som såvel politisk samt sportsligt altid ønsker undergang for dem
fra hovedstaden. Pellegrini fremhævede da også banen som et svært sted at
spille:

- Jeg er bekymret for, om vi vinder lørdag på et
af de hektiske stadions i Spanien. De har et godt hold, og de er meget stærke i
hovedspillet. Men jeg håber, at vi er i stand til at gentage vores seneste succeser
derfra.