Video : Tipsbladet
Generelle

Sagde nej til 314 millioner: Ajax-stjerne afviste alle tilbud

Dusan Tadic scorede 38 mål i sin første sæson i Ajax, og serberen blev herefter bombarderet med tilbud fra interesserede klubber.

Ajax hentede i sommeren 2018 serbiske Dusan Tadic for 85 millioner kroner i Southampton, og det viste sig hurtigt at være et godt køb.

Serberen har således allerede nettet 48 gange for den hollandske klub. 

Et vanvittigt tilbud
Og i et stort interview med den engelske avis The Guardian erkender Tadic da også nu, at han efter sin første sæson i Ajax blev bombarderet med tilbud fra interesserede klubber, herunder klubber fra Premier League. En kinesisk klub var blandt andet klar til at forgylde den 31-årige målræv. Den unavngivne kinesiske klub var således klar til at betale Tadic en løn på 314 millioner kroner, hvis han underskrev en tre-årig kontrakt.

- Det var i sandhed vanvittigt. Jeg kan forestille mig, at de kan drive andre spillere til vanvid, lyder det fra Tadic.

Serberen mærkede efter, og besluttede sig herefter for at afvise det kinesiske tilbud. 

- Jeg har set nogle gode kontrakter i Kina, men man er nødt til at lytte til sit hjerte. Jeg mener ikke, at penge betyder alt. Lykke er noget, som man ikke kan købe. Indeni føler jeg mig meget rig.