• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Lars Gram-Hanssen

Zidane advaret af ven: Vil være totalt forræderi

Foto: Getty Images

Ifølge den tidligere tennisspiller Marion Bartoli, der jævnligt taler med Zinédine Zidane, vil det være forræderi mod Marseille, hvis den tidligere Real Madrid-boss rykker til Paris Saint-Germain.

Af Lars Gram-Hanssen

Zinédine Zidane har i den seneste tid været rygtet til Paris Saint-Germain, og torsdag skrev Le Parisien så, at den tidligere Real Madrid-boss har forhandlet med den parisiske klub i ugevis. 

Det vil dog være decideret forræderi, hvis Zidane rykker til Paris. Sådan lyder det nu fra den tidligere tennisspiller Marion Bartoli, der er stor fan af Olympique Marseille, Paris Saint-Germains ærkerivaler. 

Byen i hans hjerte
I et interview med RMC Sport peger Bartoli således på, at Zinédine Zidane er født i Marseille, og at det derfor vil være skidt, hvis den tidligere Real Madrid-boss bliver ansat som ny Paris Saint-Germain-boss. 

- Problemet er, at Zinédine er et barn af Marseille. Han voksede op i Marseille, og hans forældre bor stadig i Marseille. Denne by har åbenlyst en forbindelse til ham. Det ville være en følelse af totalt forræderi. Marseille er byen i hans hjerte. Han har altid talt om den, og han har altid selv sagt det, lyder det således fra Bartoli. 

Et svært dilemma
Marion Bartoli og Zinédine Zidane er begge forbundet med foreningen ELA, der arbejder med at hjælpe folk, der har sjældne genetiske sygdomme. 

- Hver eneste gang, jeg ser ham, taler han om Marseille. Det er virkelig hans by, hvor han har sine rødder. Han kommer fra La Castellane, et rimeligt uprivilegeret distrikt i Marseille. Den her by har virkelig en plads dybt inde i hans hjerte, lyder det fra Bartoli.

Den tidligere tennisspiller kan dog godt sætte sig ind i, at Paris Saint-Germain kan være en interessant mulighed for Zidane.

- Som et karriereprojekt for ham, som træner, så tror jeg, at det interesserer ham at tage udfordringen op med at forsøge at vinde Champions League med PSG. Men han er nok i tvivl. Han tænker nok, om ikke han forråder sin barndomsby. Den her følelse af forræderi mod byen Marseille, det må være et svært dilemma for Zidane. 

Den i dag 49-årige Zinédine Zidane blev født i Marseille i 1972, og indledte sin seniorkarriere i Cannes, inden han senere rykkede til Bordeaux. 

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020