Generelle

Huseklepp afviser lynskifte

Den norske angriber Erik Huseklepp afviser, at han allerede er på vej væk fra Bari

I januars transfervindue skiftede norske Erik Huseklepp fra Brann til Bari, men nu er der angiveligt allerede problemer i det italienske. Efter en trænerfyring er Huseklepp røget ud af holdet, og italienske medier citerer Baris sportsdirektør for, at han allerede kan være på vej væk igen.

- Vi vurderer et tilbud fra Rusland på spilleren. Hvis han ikke får
plads på holdet, overvejer vi at sælge, siger sportsdirektør Guido Angelozzi.

Selv afviser Huseklepp dog historien.

- Det er ikke aktuelt for mig. Det har sportsdirektøren også fået at vide. Det blev han glad for, siger Huseklepp til VG Nett.

Efter seks sæsoner i Brann skiftede Huseklepp til Bari i år for cirka 12 millioner kroner. Det er foreløbig blevet til to kampe i det italienske.