Generelle

Roma med det ene ben i pokalfinalen

Roma tog et vigtigt skridt i bestræbelserne på at nå finalen i Coppa Italia.

Roma er og bliver et hold, der næsten altid er farlige, når det kommer til pokalfodbold. Holdet fra Rom har rekorden for flest finaledeltagelser, og nu ser det ud til, at endnu en finaleplads er på vej. Roma vandt nemlig sent i går aftes 2-0 over Udinese, i den første af to kampe i pokalsemifinalen.

Begge Romas mål faldt i første halvleg og sejren var aldrig rigtig truet. Første mål blev scoret efter allerede 12 minutter, da den montenegrinske angriber Mirko Vucinic scorede til 1-0 på en frispilning. Andet mål faldt fem minutter før pausen, da den franske midterforsvare Philippe Mexes headede et indlæg i nettet.

Stillingen holdt kampen ud, trods flere nærgående forsøg fra et hårdt kæmpende Udinese hold, der stillede op uden danske Niki Zimling i truppen.

Dermed er Roma på vej mod endnu en pokalfinale, hvor Inter eller Fiorentina venter som modstander.