Landshold Troels Bager Thøgersen

DBU-bossens dilemmaer: Skulle jeg holde min mund?

Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Kontroversielle VM-slutrunder i Rusland og Qatar. Hård kritik af de nye præsidenter i FIFA og UEFA for at regere og handle på især Ruslands frem for fodboldspillets vegne. Og så en dramatisk konflikt med kvindelandsholdsspillerne og Spillerforeningen hjemme i Danmark. Stort interview med DBU-formand Jesper Møller.

Af Troels Bager Thøgersen

Bragt i Tipsbladet 3. november

I Michael Laudrup Lounge i DBU’s hovedkvarter i Brøndby er landstræner Åge Hareide i færd med at fortælle om en landsholdstrup, hvor der igen er lagt op til en højrebenet back i venstre side, og hvor formstærke Nicklas Bendtner får genvalg, mens sidste sæsons teenage-sensation Kasper Dolberg i første omgang er reserve før kampene i Parken og på Aviva Stadium.   

Den toårige forlængelse af Åge Hareides kontrakt, som Hareide allerede i marts sagde skulle løbe indtil 2020, vækker ikke nogen større opsigt, heller ikke hos hovedpersonen selv, der går mere op i sit eget og Irlands landshold end det, der ligner et forsøg fra DBU på at sætte en positiv tone.

September og oktober havde ellers hovedingrediensen for fred og fremgang i DBU – et A-landshold med positive resultater og adgangen til to playoff-kampe mod Irland, noget der lå langt væk i begyndelsen af året.

Men de gode resultater blev overskygget af en dramatisk konflikt med spillerne på kvindelandsholdet og Spillerforeningen, en konflikt der foreløbig kulminerede med en aflysning af en VM-kvalifikationskamp mod Sverige og endnu en midlertidig aftale før en kamp mod Kroatien, hvorefter forhandlingerne nu kan fortsætte og straffen fra UEFA afventes.

DBU-formand Jesper Møller er en af mand af mange ord, og siddende i et mødelokale få skridt fra landsholdsudtagelsen siger Møller, han hjertens gerne ville fortælle om og forholde sig til forhandlingerne og konflikten med spillerne.

Det gjorde Jesper Møller i 2014 og 2015, da man i sidste øjeblik før en testkamp mod USA fik en aftale på plads med Spillerforeningen, som så siden faldt fra hinanden i voldgiftsretten i 2016, hvor Spillerforeningen på de fleste punkter fik medhold i sin tolkning af aftalen, der kostede DBU flere millioner kroner oven i den forventede udgift.
Men denne gang har både Jesper Møller og administrerende direktør Claus Bretton-Meyer, til mange fodboldinteresseredes store undren, været tavse, og det kommer ikke til at ændre sig, før aftalen er på plads.

”Der er ikke noget, jeg hellere ville end at kommentere på tingene. Men jeg har den udfordring, at når vi har nedsat en forhandlingsgruppe, og der er indgået en delaftale, der blandt andet går på, vi ikke udtaler os, så kan jeg ikke sige noget. Alt hvad jeg siger, det bliver vendt og drejet. Sidste gang vi forhandlede, var det en helt anden festforestilling, vil nogen sige. Denne gang får jeg skældud for det, jeg ikke siger, hvor jeg tidligere har fået skældud for det, jeg siger,” siger Jesper Møller.

Så du vil ikke tale om, hvad det betyder for DBU og dansk fodbold at få en aftale, eller hvad du ved om forhandlingerne?

”Jeg vil ikke kommentere, hvad jeg bliver orienteret om, om hvad der bliver forhandlet om, eller begynde at spekulere i fremtidige forhandlinger. Det vil jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vi har det inde i delaftalen, hvor det står, vi ikke må påvirke forhandlingerne. LO og DIF var inde over. Jeg skal nok kommentere på forløbet, men ikke før, at det er ovre. Det har jeg lovet.”

Det virker til, at rigtig mange fodboldinteresserede danskere ikke forstår, at I ikke vil sige noget. Er det ikke et problem for jer?
”Sådan er det jo nogle gange, når der er denne type forhandlinger. Problemet er, at når alt bliver vendt og drejet, og brugt i forhandlingerne, er man nødt til at holde sin mund. Desværre. Så må man tage strygene. Jeg får stryg, hvis jeg siger noget, og hvis jeg ikke gør. Jeg har lovet ikke at sige noget, og jeg har det rigtig godt med at overholde indgåede aftaler.”

Du må da være fristet til det med alle de udmeldinger og meninger om sagen?
”Jamen jeg kan jo ikke sige noget. Selvfølgelig er jeg fristet, det er man altid. Men nogle gange skal man tilsidesætte noget i en god sags tjeneste, og det er det her,” siger Jesper Møller.

”Men jeg var i Kroatien for at se kampen. Det er ikke fordi, jeg går og putter mig. Jeg var glad for at være med i Kroatien, og jeg var superglad for sejren.”

Uefa’s mand fra Slovenien
Jobbet som DBU-formand kræver alsidighed.

Den store konflikt med kvindelandsholdet og Spillerforeningen skal løses og helst ikke blive til et endnu større problem i 2018, hvor aftalen med herrelandsholdet udløber efter VM i Rusland og med fordel kan være forlænget forinden, især hvis landsholdet klemmer sig forbi Irland i playoffen og kommer med.

En stor, potentiel intern reform kan vente i foråret, hvor man lige nu undersøger muligheden for at skære markant i antallet af pladser i DBU’s bestyrelse, en ny strategi for fodbold i Danmark er også under udvikling, og de to kvalifikationskampe kommer både til at spille en stor rolle for DBU’s selvforståelse og rolle såvel som de økonomiske muligheder, der følger med minimum 70 millioner kroner i ekstra indtægt for at sende landsholdet til slutrunden i Rusland.

Og så må man ikke undervurdere, hvad det internationale arbejde fylder.

”Hvis vi omsætter for 150 millioner kroner om året i DBU, er det vel de 100 millioner kroner, der kommer fra den internationale del,” fortæller Jesper Møller med henvisning til tv-indtægter og overførsler fra FIFA og UEFA i millionklassen.

Jesper Møller og hans skandinaviske kolleger var aktive, da UEFA sidste efterår valgte slovenske Aleksander Ceferin som præsident.

I juni 2016 støttede skandinaverne Ceferins kandidatur på et tidspunkt, hvor den midlertidige afløser for Michel Platini, spanske Ángel María Villar, virkede til at have opbakning fra især de store lande i Europa til at blive permanent UEFA-præsident fra september 2016.

En uges tid efter den skandinaviske erklæring rykkede Rusland og en stor blok af østeuropæiske lande og udtrykte deres uforbeholdne støtte til Ceferin, og da sloveneren i september måned blev valgt som UEFA-præsident med stemmerne 42-13 over hollandske Michael van Praag, blev det set som en sejr for Rusland og Østeuropa såvel som den nyvalgte FIFA-præsident Gianni Infantino, der i februar 2016 var blevet FIFA-præsident med støtte fra blandt andre de indflydelsesrige russere.

Russere, der har et VM 2018 at beskytte mod historier om, hvordan landet tilbage i 2010 fik VM-slutrunden, og som pt kæmper mod udelukkelse fra vinter-OL i Sydkorea om tre måneder i forbindelse med en gigantisk sag om statsstyret doping op til og under vinter-OL i Sotji i 2014, en sag der også har forbindelser til en længere række unavngivne spillere i russisk fodbold.

Lidt over et år senere har Ceferin markeret sig som kritiker af store transfersummer og af de største europæiske klubbers dominans, rullet Nations League ud med effekt fra efteråret 2018 men UEFA-præsidenten ses også som en forsvarer af det russiske VM i 2018, blandt andet som formand for den FIFA-komité, der overvåger russernes VM-forberedelser.

Ceferin har haft et bedre år end præsident-rivalen Ángel María Villar, der tidligere i år blev fængslet i en større korruptionssag omkring genvalget som præsident i det spanske fodboldforbund. Men er Jesper Møller tilfreds med det, han har set fra slovenske Ceferin?

”Han har været rigtig god til at balancere syd, nord, øst og vest. Vi var lidt bekymrede for, om vi i Nordvesteuropa blev sat udenfor indflydelse, men det har ikke været tilfældet. Min svenske kollega Karl-Erik Nilsson fik et fremragende valg til eksekutivkomiteen og er blevet ”first vicepresident”. Han har et stærkt samarbejde med Aleksander. Han har nogle stærke holdninger, eksempelvis til den kompetitive balance [mellem store og mindre klubber og ligaer i Europa]. Når vi kommer til Bratislava-kongressen i september 2018, kommer der nye forslag om netop det,” siger Jesper Møller.

Hvordan vil du karakterisere ham i sammenligning med Platini?
”Det er en anden stil. Og jeg kan faktisk gode lide den nye stil. Han er meget kortfattet. Det kan man lide eller lade være, men han siger sin mening. Han har et meget stærkt fundament, fordi han fik et godt valg. Det har tydeligt præget organisationen. Vi er slet ikke i tvivl om, hvor vi er på vej hen. Han følger sit manifest til nærmest punkt og prikke.”

Hvad har han konkret gjort, som var vigtigt for DBU?
”Op mod selve valget af Ceferin var jeg bekymret for de små nationers adgang til turneringer som Champions League. Der har Ceferin formået at lave en vigtig aftale med EPFL [den europæiske ligaorganisation med blandt andre Divisionsforeningen som medlem], så de får Lars-Christer Olsson i UEFA’s eksekutivkomite, mens ECA [European Club Association, de europæiske topklubbers organisation] har fået to pladser. Det betyder, at tingene bliver diskuteret til møderne og i fællesskab, så man forsøger at komme i samme retning. Vores bekymring over adgangen til Champions League betød, vi i Danmark ventede meget længe på at melde ud, hvem vi stemte på. Jeg skulle føle mig sikker på, hvad han ville. Og det har han levet op til. På et møde i Athen umiddelbart før kongressen sagde jeg til ham, at aftalen omkring de europæiske turneringer var afgørende for Danmark. Som jeg oplever det, blev der fundet en løsning til klubbernes tilfredshed.”

Han er blevet kritiseret for at have en lukket stil?
”Han har en anden stil. Platini var meget bredt favnende og sagde en masse ting, uden at være præcis. Det er Ceferin helt anderledes. Han er kortfattet, og han taler i korte sætninger, hvor han siger en masse. Man skal ikke tage fejl af, at han er advokat. Mange overser, at han er meget stærk og interesseret i menneskerettigheder og good governance. Det er det, han har lavet som advokat.”

Det er jo et advokatfirma med mange år på bagen, han har arbejdet for i Slovenien. Og de skal have haft en del russiske klienter gennem tiden...
”Han havde en sag med en roma-familie, der blev forvist fra en landsby. Jeg mener, at han førte deres sag, og den slags er ikke nødvendigvis populært. Men han er ikke bange for det. Jeg måler ham på det, han siger i samtaler med mig, og når vi taler om Qatar og Rusland, er hans kortfattede og kontante holdning, at er der noget om det, så må vi skrive om det, få det bordet og håndtere det. Det har han ingen problemer med.”

Men er det ikke nemt at sige, man har nogle regler, hvis det er selektivt, hvornår de bliver håndhævet?
”Det oplever jeg faktisk ikke. Vi kan ændre på reglerne på kongres- eller eksekutivkomite-niveau, og jeg oplever, at sager bliver prøvet, hvis der er uregelmæssigheder. Der er ingen problemer med at italesætte det. Om en måned har vi møde i de nordiske lande, og der følger vi løbende op på situationen i Rusland og Qatar. Der var artikler om nordkoreanske arbejde i Rusland, og det skrev vi et brev om til FIFA, hvor vi spurgte, om der var noget om det, og at vi var bekymrede. Det fik vi så svar på, som vi lagde ud offentligt. Vi reagerer på det, vi hører, andet kan vi ikke gøre,”

Snakken om den russiske forbindelse er ikke forstummet. Det så ud til, at I i Skandinaviens forbund støttede Ceferin allerede i begyndelsen af juni 2016, kort før russerne og hele deres blok fra Østeuropa stillede sig bag ham?

”Det er fordi, I spekulerer i det. I vender og drejer, hvad der foregår, og I må gerne være kritiske. Jeg oplever slet ikke det her med de russiske kontakter. De har én stemme ud af 55 i Europa. Jeg oplever ikke, Rusland trækker i tråde til møder og afstemninger, for det har de slet ikke stemmer nok til. Jeg oplevede da også for nylig, at en højtstående russisk person røg ud [Vitaly Mutko, nuværende vicepremierminister i Rusland og tidligere sportsminister]. Det bekræfter da, at det uafhængige disciplinærsystem i FIFA fungerer.”

Etik og Infantino
Jesper Møller er jurist, og netop et troværdigt, juridisk system i fodbold er en vigtig del af forklaring på at DBU-formanden er optimist på international fodbolds vegne.

Siden Rusland og Qatar i december 2010 fik tildelt VM-slutrunderne 2018 og 2022 efter en hektisk, kontroversiel valgkamp, har det politiske og økonomiske system omkring FIFA været præget af korruptionssager og anholdelser.

Det kulminerede i 2015, da Sepp Blatter og Michel Platini blev udelukket fra fodbold og deres poster som præsidenter i FIFA og UEFA, fordi Blatter i foråret 2011 havde betalt Platini et større millionbeløb i danske kroner, hvilket var før, Platini bestemte sig for ikke at stille op til præsidentvalget i FIFA i juni 2011.

I februar 2016 blev den hidtidige generalsekretær i UEFA Gianni Infantino valgt som FIFA-præsident, efter han var blevet opstillet af de europæiske lande som afløser for Infantinos karantæneramte boss Michel Platini.

Gianni Infantino lagde blandt andet vægt på, at de uafhængige, juridiske instanser i FIFA skulle styrkes som middel på vejen til et sundere FIFA.
Men den schweizisk/italienske FIFA-præsident kom hurtigt selv i søgelyset i FIFA’s etiske komité efter læk af oplysninger om Infantinos brug af privatfly og personlige udgifter, præsidenten fik FIFA til at betale for.

I 2017 forlød det igen, i det norske magasin Josimar, at Gianni Infantino var i søgelyset i FIFA’s etiske komité.

Denne gang var det på grund af indblanding i valget af præsident i det afrikanske kontinentalforbund CAF, hvor Ahmad Ahmad fra Madagaskar vandt valget over Issa Hayatou fra Cameroun, der i 29 år stod i spidsen for CAF og havde tre måneder som vikar på FIFA-præsidentposten i efteråret 2015, da Sepp Blatter blev sparket ud.

I maj blev Cornel Borbély, formand for den efterforskende del af FIFA’s etiske komité, så udskiftet sammen med Hans-Joachim Eckert, formand for den dømmende del, og Miguel Maduro, der i otte måneder havde stået i spidsen for FIFA’s governance committee.

Det skete på FIFA’s kongres i Bahrain og blev vedtaget af medlemslandene på forslag fra toppen i organisationen.

”Det lader til, at FIFA’s øverste ledelse har lagt større vægt på deres egne interesser og politiske interesser end på FIFA’s langsigtede interesser. De bringer FIFA’s integritet, og dermed også spillets fremtid, i fare,” sagde Cornel Borbély og Hans-Joachim Eckert i en fælles pressemeddelelse.
Men det var Miguel Maduro fra governance committee, der siden satte Gianni Infantinos og FIFA’s top under pres.

Rygterne gik i dagene omkring kongressen i Bahrain.

Flere af Maduros kolleger i komiteen, herunder en tidligere dommer ved den internationale krigsdomstol og en jura-professor fra et amerikansk universitet, sagde i maj op i protest over Maduros fyring og ’upassende indblanding’, og som vidne i en britisk parlamentshøring i september fortalte Miguel Maduro så, at hans exit skyldtes, at governance committee i marts havde udelukket Ruslands ekstremt magtfulde politiker Vitaly Mutko fra at stille op til FIFA Council.

Ifølge Maduro fortalte Gianni Infantino, at han var bekymret for konsekvenserne for VM i Rusland, hvis Vitaly Mutko ikke fik lov at stille op, og ifølge Maduro sagde Infantino, at den store doping-sag i Rusland ikke ville ramme Mutko, og at IOC ikke ville blande sig.

Derefter fik Maduro besøg af FIFA’s generalsekretær Fatma Samoura.

”Hun sagde, at vi var nødt til at finde en løsning, hvor Hr. Mutko blev opstillingsberettiget. Ellers ville præsidentskabet komme i spil. VM ville blive en katastrofe, efter hendes mening, og derfor ville Hr. Infantinos præsidentpost også komme i fare,” sagde Miguel Maduro i parlamentshøringen i London i september.

”Der er en kultur i FIFA, der er ekstremt resistent overfor eksternt opsyn, gennemsigtighed og ansvarlighed,” lød det fra den tidligere portugisiske minister.
FIFA afviste Miguel Maduros udsagn om utidig indblanding fra Gianni Infantino og Fatma Samoura, og det henholder Jesper Møller sig til.

”Den historie blev straks tilbagevist. Det er påstand mod påstand. Jeg skal holde mig til fakta, og der kan jeg konstatere, at Mutko ikke bestod tjekket. Derfor må jeg gå ud fra, at uafhængigheden har fungeret. Men selvfølgelig holder vi øje med, hvad der sker,” siger Jesper Møller.

”Var inddelingen af magten i lovgivende, udøvende og dømmende ikke blevet gennemført tilbage i tiden, tror jeg heller ikke, vi havde fået to nye præsidenter i FIFA og UEFA. Disciplinærsystemet udelukkede en præsident, der lige var blevet genvalgt i FIFA. Han havde en demokratisk legitimitet, før de her uregelmæssigheder blev påvist. At Blatter og Platini måtte gå af på grund af den uregelmæssige betaling i 2011 viser for mig, at det uafhængige disciplinærsystem fungerer,” siger Jesper Møller.

Kunne man ikke også se det som politiske alliancer, der faldt i takt med, at politistyrker og statsanklagere åndede FIFA i nakken?
”Sådan oplever jeg det ikke. Jeg mener, det er disciplinærsystemet, der afstedkommer det. Så kan I sige, at det ikke havde noget med det at gøre, og det gør I så. De alliancer kan ikke påvirke et uafhængigt disciplinærsystem. Det er min påstand.”

Du bakkede op om udskiftningerne på kongressen i Bahrain. Hvorfor?
”Eckert og Borbély, og det kører helt tilbage til Garcia-rapporten [Garcia-rapporten var FIFA’s etiske komités egen efterforskning af snyd ved uddelingen af VM 2018 og 2022], de lod tingene fortsætte alt for længe, selvom advarselslamperne blinkede. Jeg var ret afklaret omkring, at dem, der sad i de her systemer, som den etiske komité, havde snorksovet i timen og skulle udskiftes. Det blev de så. Det blev så koblet til en anden teori. Men sådan så jeg det ikke. Da Garcia-rapporten skulle offentliggøres, ville Eckert jo ikke offentliggøre den. Jeg kan ikke forstå, man ikke offentliggør den slags rapporter, og det skal have konsekvenser. Dengang ville kritikerne have ham ud, men da tingene så faldt til ro og pludselig hang sammen med det andet der, så skulle han blive. Sådan hænger det ikke sammen i min bog.”

”Præsidenten [Sepp Blatter] og generalsekretæren [Jérôme Valcke], der udpegede Eckert og Borbely, er røget ud på grund af uregelmæssigheder. Så er det da klart, det også er sundt at skifte de personer. Jeg har siden 2014 sagt, at skal man ændre kulturen i FIFA, og det har der været brug for i FIFA, så skal man også ændre personerne. Skifter man ikke, på demokratisk vis, ud af personerne fra den tidligere periode, sker der ikke nogen kulturændring. Og sådan en kulturændring tager årevis. Ændrer man kun i toppen men ikke nede i systemet, ændrer tingene sig ikke. Er det så uretfærdigt overfor de personer, der har siddet der? Måske. Men der tjener udskiftningerne det overordnede formål med at ændre kulturen.”

Det virker påfaldende, at Gianni Infantino udskifter folk, der havde ham i kikkerten i indtil flere sager...
”Det er op til kongressen. Der indstilles til det, og så stemmer vi om det. Jeg var enig i, de skulle udskiftes for kulturforandringen. Så det støttede jeg på kongressen. Det kan FIFA’s præsident ikke gøre, han kan ikke skifte ud i den etiske komité.”

Magasinet Josimar har skrevet, at der var en sag undervejs i det etiske system mod Gianni Infantino for at blande sig i valget i CAF. Det er da påfaldende, at der derefter skulle skiftes ud.

”Jeg har ikke en jordisk chance for at følge med i, hvad der sker i Afrika. Det er rigtig godt, I følger med og holder øje. Det gør, at der er stort fokus på, tingene foregår ordentligt. Men om der er sket det ene og det andet har jeg ingen chance for at vurdere.”

Er du ikke bekymret for, at I ligesom i tilfældet med Aleksander Ceferins valg til UEFA-præsident kommer til at gå nogle andres ærinde ved at bakke op om disse beslutninger?
”Selvfølgelig er jeg bekymret for det, FIFA har været igennem. Selvfølgelig bliver jeg bekymret. Jeg vurderer det, jeg hører og læser, men jeg skal forholde mig til fakta. Og til at der er et uafhængigt disciplinærsystem. Er der foregået uregelmæssigheder, så skal du ikke være i tvivl om, at jeg mener, de skal sanktioneres. Så er jeg fuldstændig ligeglad med, om det er præsidenten eller andre. Konstaterer de uafhængige instanser, noget uregelmæssigt er foregået, sanktionerer de det. Det kan jeg dokumentere, for det er sket.”
Ruslands VM

Gianni Infantino har støtte fra Nord- og Sydamerika og en række andre lande uden for Europa. Tyskerne og italienerne var vigtige allierede for Aleksander Ceferin i Europa med en tysk ambition om EM i 2024 og en Champions League-reform, der fra sommeren 2018 giver Serie A fire direkte Champions League-pladser i stedet for to og en kvalifikationsplads.

Og så er der Rusland.
Russerne dukker op igen og igen i fodboldpolitik, og det hænger ikke mindst sammen med VM-slutrunden til næste sommer.

Da FIFA’s daværende efterforsker Michael Garcia undersøgte tildelingen af VM 2018 og 2022, sprang russerne i øjnene ved kun i begrænset omfang at samarbejde med efterforskningen, og ved at hævde, at computeren fra VM-komitéen var destrueret og de gamle email-konti utilgængelige, da man ikke kunne få login og password udleveret fra den amerikanske mail-udbyder.

Tidligere i 2017 dukkede der en sag op om brug af nordkoreanske arbejdere på stadionbyggeriet i Sankt Petersborg med en tilspidset politisk situation mellem Rusland og en række lande i Europa og deres store militære partner i NATO, USA, som bagtæppe.

Den store russiske doping-skandale før, under og efter OL i Sochi i 2014 har også forgreninger til russisk fodbold, da en række af de anonymiserede navne i McLaren-rapporten, der dokumenterer det statsstyrede dopingprogram i Rusland, er fodboldspillere.

Sager om doping og nordkoreanske slavearbejdere huer på ingen måde Jesper Møller, og forløbet omkring uddelingen af to VM-slutrunder på samme tid tilbage i december 2010 må aldrig gentages. Men efter DBU-formandens mening har de to kontroversielle slutrunder også været med til at sætte gang i det, Jesper Møller betegner som grundlæggende og vigtige demokratiske reformer i FIFA.

”Jeg er nødt til at se positivt på det her. Og forløbet omkring Rusland og Qatars VM-slutrunder har skabt fundamentet for, at vi på sigt får et bedre FIFA. Det afstedkom opdelingen i lovgivende, udøvende og dømmende magt, og afstedkom fjernelsen af to præsidenter. Og så er tildelingen af VM flyttet fra FIFA Council, som eksekutivkomiteen hedder i dag, og til kongressen. Vi får at se, om det er en fordel eller ulempe, men det er da den højeste grad af demokrati. Jeg får mulighed for at være til at bestemme tildelingen. Min skepsis er så, hvordan det kommer til at foregå med 211 lande, selvom mange syntes, det var noget svineri, dengang det kun var de 24 medlemmer i eksekutivkomiteen, der stemte,” siger Jesper Møller.

Er du i dag glad for, at de to næste VM-slutrunder ligger i Rusland og Qatar?
”Jeg har taget de slutrunder til efterretning. Der er taget en demokratisk beslutning af det organ, der havde kompetencen til det. Rusland og Qatar er valgt. Er der foregået uregelmæssigheder, bliver de straffet eller får frataget VM. Er der ikke det, spiller vi for at kvalificere os og varetage danske interesser. Alt andet er mine subjektive meninger og ikke interessant. Jeg kan konstatere, at to præsidenter er røget, og det er faktum, man ikke kan gendrive.”

Hvor meget er der sket i sagen om de nordkoreanske arbejdere i Sankt Petersborg? Aleksander Ceferin er formand for den FIFA-komité, der følger Ruslands forberedelser, og jeg har ikke set ham have travlt med at kommentere sagen.
”Jeg sidder i den samme komité i FIFA, hvor han er formand. Nu har jeg oplevet to komité-møder. Det er ikke på et stort møde, det foregår, det er i FIFA’s administration. Da vi sendte brevet om nordkoreanske arbejdere på stadion i Sankt Petersborg, havde FIFA’s administration allerede været i gang i månedsvis og havde påtalt det for værterne.”

Er I i komitéen tilfredse med de russiske forberedelser?
”Vi er jo ikke tilfredse, hvis man bruger tvangsarbejde. Det bliver påtalt og skal ændres. Rusland og Qatar er blevet tildelt VM. Skal der laves om på det, er det ikke en kongresbeslutning men i det etiske system. Der skal der findes en uregelmæssighed, som kan føres tilbage til den beslutning. Det tror jeg ikke, man kan. Det troede jeg måske en overgang omkring Garcia-rapporten, da den skulle være færdig. Det viste der sig, at der ikke var. Mit bedste bud er, at VM spilles der, i hvert fald i Rusland, og sikkert også i Qatar. Fremadrettet skal vi skabe en kultur, og her har jeg ros til pressen for at sætte fokus på problemerne, for det at have et kontinuerligt pres fra medierne gør vores arbejde lettere.”

Apropos Garcia-rapporten. Der var forklaringen på den begrænsede russiske deltagelse i efterforskningen, at den russiske VM-komités computere var blevet destrueret, og at man ikke kunne få hjælp fra Google i USA til at gendanne de Gmail-konti, man havde brugt til at kommunikere. Kan du forstå, hvis rigtig mange fodboldfans og medier finder det utroværdigt?
”Jeg kan sagtens se, at det ser mærkeligt ud, og jeg forstår de teorier, der spinnes ud af dem. Men jeg er nødt til at forholde mig til fakta. FIFA skal være bedre til det her. Det vil ikke gå i dag. Med det fokus, der er i dag, ville vi reagere på det.”

Hvordan forholder I jer til den dopingskandale, flere russiske whistleblowere og Richard McLaren har trukket frem i lyset om statsstyret doping af russiske sportsstjerner før, under og efter vinter-OL i Sochi i 2014?
”Vi lægger os tæt op af Niels Nygaard i DIF og Morten Mølholm i forhold til den rapport og det arbejde, der foregår i IOC. Det ligger foreløbig i vores nationale olympiske organisation. Er der brug for sanktioner i fodboldsammenhæng, har vi et system til det. Jeg er nødt til at afvente, hvad der sker internationalt, og hvad Anti Doping Danmark [ADD] i så fald siger. Vi har nultolerance over doping, matchfixing og korruption, og derfor arbejder vi også med ADD.”

Men hvordan lyder statsstyret doping i et land, der om otte måneder er VM-vært, i dine ører?
”Hver gang, jeg hører om doping eller matchfixing, bryder jeg mig ikke om det. Det er trusler mod vores sport, som vi laver kampagner mod.”

Og i McLaren-rapporten optræder der mange anonymiserede fodboldspillere fra russisk fodbold?
”Hvis nogen har brugt doping, har jeg en forventning om, det bliver sanktioneret. Vi kan påtale det, men så heller ikke så meget mere.”

Er I trygge ved at sende Danmark til et VM med Rusland som vært?
”Med den samarbejdsaftale, vi har med ADD og DIF, lægger vi os tæt op ad dem. Jeg har selvfølgelig diskuteret det her med Niels Nygaard, og jeg ved, der arbejdes på det her. Vi kommer ikke til at boykotte nogen VM-slutrunde, med mindre den danske regering siger, at vi skal.”

Er det her en god sag for en VM-vært?
”Doping er aldrig en god sag, det er matchfixing heller ikke. Jeg oplever ikke nogen, der ikke tager afstand fra doping. Så må vi sanktionere, når tilfældene opstår. Det her synes jeg også, du skal spørge russerne om.”

Qatars VM
Mens Rusland gearer op til VM om otte måneder, er Qatar også i fuld gang med forberedelserne.

Siden den lille Golf-stat fik tildelt slutrunden, har den mødt hård kritik for gæstearbejderes forhold under Kafala-systemet, der kraftigt begrænser udenlandske gæstearbejderes rettigheder i Qatar.

Senest har en alliance anført af nabostaterne De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien forsøgt at bruge VM-slutrunden i 2022 til at lægge politisk pres på Qatar, der til alliancens store utilfredshed holder sig politisk neutral i Mellemøsten og derfor har forbindelser til blandt andre Saudi Arabiens regionale ærkefjende Iran.

Og så er der gentagne anklager om, at Qatar i sin tid købte sig til stemmerne og dermed VM-slutrunden i en storstilet valgkampagne fra 2008 til 2010, som ikke mindst avisen Sunday Times dokumenterede i en lang række artikler omkring valget af VM-værter i 2010 og igen før VM i 2014, hvor Sunday Times via millioner af lækkede emails – de såkaldte FIFA Files - påviste det, der lignede systematisk bestikkelse af en lang række af FIFA’s førende fodboldpolitikere.

Dagen efter Sunday Times breakede nyheden om FIFA Files, lukkede den særlige efterforsker i FIFA’s etiske komité Michael Garcia efterforskningen af snyd i forbindelse med tildelingen af VM 2018 og 2022, selvom Sunday Times og avisens journalister fra udredningen af FIFA Files tilbød Garcia at nærlæse deres materiale.

I det materiale fremgik det, at præsidenten for Asiens kontinentalforbund, Qatars mest magtfulde fodboldpolitiker Mohammed Bin Hammam, systematisk havde bestukket fodboldledere i hele verden via konti i især Bin Hammams store entreprenørfirma, og at Qatar på statsplan desuden havde indgået en række forretningsaftaler i milliardklassen, især om gas [Qatar er verdens tredjestørste naturgas-producent efter Rusland og Iran], tilsyneladende for at påvirke statsledere i lande med medlemmer i FIFA’s eksekutivkomité.

Mohammed Bin Hammam havde angiveligt opereret uden Qatars VM-komités vidende ud over i enkelte, belastende tilfælde dokumenteret af Sunday Times og i bogen ”The Ugly Game”, skrevet af Sunday Times-journalisterne bag afsløringerne i FIFA Files.

I bogen beskrives det, hvordan Mohammed Bin Hammam tvinges af Sepp Blatter og nogen hjemme i Qatar til at trække sig som kandidat til præsidentvalget i FIFA i juni 2011 48 timer før valget, tilsyneladende mod at Sepp Blatter og FIFA freder Qatars VM-slutrunde i 2022 fra yderligere undersøgelser.

Ifølge Sunday Times ligner det i høj grad, at Mohammed Bin Hammam blev tvunget til at trække sig imod, at Sepp Blatter og FIFA fredede Qatars VM-slutrunde, blandt andet i FIFA’s etiske system og i Garcia-rapporten.

Er det ikke at problem for dig, at I forsøger at bygge oven på et juridisk system i FIFA, der tilsyneladende har medvirket til sådanne politiske studehandler?

”Udfordringen her er, at jeg ikke ved, om hver en sten er vendt i forhold til tildelingen af VM til Rusland og Qatar. Jeg var dybt skeptisk, da vi diskuterede offentliggørelsen af Garcia-rapporten, der skulle ligge til grund for en sanktion eller mulig fratagelse af VM [en offentliggørelse, som blev udsat mod Michael Garcias vilje og omgående fik Garcia til at trække sig fra posten i FIFA]. Men jeg er nødt til at tro et uafhængigt sanktionssystem, der trods alt har fjernet to præsidenter. Hvis der kunne føres bevis for, at uregelmæssigheder, der er foregået i nogle sammenhænge, havde indflydelse på tildelingen af VM til Rusland og Qatar, så er jeg nødt til at tro på, at den etiske komité havde sanktioneret det. Man skal kunne påvise, at uregelmæssighederne har påvirket tildelingen af VM til Qatar.”

Er det ikke dybt bekymrende for dig, at det kunne se ud til, at Sepp Blatter havde held til at påvirke en proces i den etiske komité som del af en større politisk aftale?
”Stemte Sepp Blatter for Qatar? Det er han citeret for, han ikke gjorde, det var Platini. Hvad hvis Blatter og hans folk havde fundet noget på Qatar, mens Blatter var præsident? Jeg ved det ikke.”

Men det ligner jo i den grad, at Blatter netop fredede Qatars VM af hensyn til sig selv?
”Hvis FBI, CIA og schweizerne, der har adgang til dokumenterne og foretog anholdelserne [i 2015], hvis de havde fundet en årsagssammenhæng, var det kommet frem nu. Jeg kan ikke garantere det eller være sikker, men jeg tror, det var kommet frem.”

Er I i DBU og Skandinavien ikke nervøse for, at I med jeres fokus på good governance, åbenhed og demokrati kommer til at fungere som den gode samvittighed, mens man i Rusland, Qatar og store dele af resten af verden fører fodboldpolitik på præcis samme måde, som dengang Rusland og Qatar fik VM?
”Vi er ikke bange for noget. Vi taler om de ting, vi ser og oplever. Og det får vi ikke altid ros for internt, skulle jeg hilse at sige. Terje [Svendsen, formand for Norges fodboldforbund] og jeg har ikke søgt valg til noget. Det gør, vi har en anden tilgang til tingene. Når jeg ser noget, der ikke er i orden, reagerer jeg på det. Så er jeg ikke bange for, om jeg bliver brugt til noget. Jeg er nødt til at sige min mening. Det har jeg det ok med.”

Men I risikerer jo at blive brugt politisk, uanset om I vil det eller ej?
”Skulle jeg så holde min mund? Det har du jo lige skældt mig ud for i en anden sammenhæng. I den her sag vil jeg hellere sige noget end tie stille. Tilbage i tiden har systemerne haft en tendens til at lukke sig om sig selv, og stiltiende accepteret tingene. Det går ikke efter det, man har været igennem. Hvis jeg ser noget uretfærdigt, reagerer jeg på det. Hvor er vi ellers henne?”