Premier League

Aquilani spiller ikke før, han er klar

Liverpool skriger på en midtbanespiller, men Alberto Aquilani spiller ikke, før han er klar til det

Efter salget af Xabi Alonso, Steven Gerrards skade og Liverpools dårlige resultater råbes der højt efter en ny midtbanespiller, der kan hjælpe Merseyside-holdet. Alonsos afløser hedder Alberto Aquilani, men selvom der er hårdt brug italienerens evner, spiller nyindkøbet ikke, før han er helt over den skade, som han tog med fra Roma.

- Jeg skal være i Liverpool i fem år, ikke fem måneder. Det er vigtigt, jeg spiller, men jeg skal være i orden først, siger Aquilani til Sky Sports.

Onsdag var der dog godt nyt, da han fik sine første minutter i den røde trøje. Efter 75 minutter kom han på banen for Liverpools reserver i en kamp mod Sunderland, og det glæder han sig over.

- Det var en god dag for mig, for jeg har ikke spillet i seks eller syv måneder. Jeg er nødt til at arbejde mere med lægestaben, men jeg er glad for mine 15 minutter, og det var vigtigt for min selvtillid, siger Aquilani.