Premier League

Arsenal-stjerne: Jeg er ingen 'dræber'

Arsenals Robin van Persie vil ikke sammenlignes med fuldblodangribere som Fernando Torres og Didier Drogba.

Arsenal scorer mål på samlebånd, og klubbens hollandske Robin van Persie er med i mange af dem.

Robin van Persie har nettet syv gange og algt op til lige så mange af Arsenals rekordmange scoringer, men selv om han oftest bliver placeret som spydspids i 4-3-3-formationen vil han ikke kategorisere sig selv som fuldblodsangriber.

- Jeg ser ikke mig selv som en fuldblodsangriber. Fyre som Fernando Torres og Didier Drogba er ægte dræbere. Jeg føler, mit spil ligger mellem at være en angriber og hængende angriber. Jeg er en kombination af begge, siger Robin van Persie.

- I ligaen har jeg bidraget med syv assists, og jeg er lige så stolt af dem som af de syv mål, jeg har scoret. Jeg finder det afgørende at være effektiv på begge områder, lyder det fra hollænderen, der selv mener, at han kan udvikle sig endnu mere på pladsen helt i front.