Premier League

Bendtners skade forværret

Den danske landsholdsforward var tæt på at være fit for fight, men nu er udsigterne til comeback blevet længere.

Arsenals danske spiller, Nicklas Bendtner, blev opereret tilbage den 10. november og vurderingen lød, at angriberen ville være klar fire uger efter. Nu ser det i stedet ud til, at det tager fire mere.

- Lad os se i det nye år. Det er ganske skuffende for han så skarp ud og han var tæt på komme tilbage i truppen, siger Arsenals manager, Arsene Wenger, til klubbens hjemmeside.

Den danske landsholdsspiller måtte udgå i lokalopgøret mod Tottenham den 31. oktober, men kan altså først se frem til Premier League-fodbold tidligst i januar.