Premier League

City-stjerner støtter Wayne Bridge

En række Manchester City-spillere støtter Wayne Bridge efter afsløringen af John Terrys affære med Bridges kone

En række City-stjerner med Carlos Tevez i spidsen fremviste efter 2-0 sejren over Portsmouth søndag aften trøjer med påskriften Team Bridge.

Spillerne støtter holdkammeraten Wayne Bridge efter det er kommet frem, at Chelsea-anfører John Terry har haft en affære med Bridges kone, nu ekskone. Faktisk var affæren så hed, at ekskonen blev gravid, hvorefter John Terry betalte for en abort og herefter, ifølge engelske medier, gav hende et par hundrede tusinde kroner som et lille plaster på såret oven på det store besvær.

Hele sagen fører nu til, at en stor del af England kræver Terrys afgang som anfører på det engelske landshold.

Sagen har berørt Wayne Bridge dybt, og derfor får han nu støtte af kammeraterne fra Manchester City.

- Jeg så det, og de gjorde det, fordi de er meget tæt knyttet til Wayne, sagde City-boss Roberto mancini efter kampen til Daily Mirror.

- Wayne er en fantastisk spiller og en god fyr, og jeg tror, spillerne er meget meget tæt på ham, fortsætter.

Men sagaen om Terry, Bridge og konen fortsætter, og næste træk er, om Terry, der blev kåret som Årets Far i 2009, skal have en alvorlig snak med Fabio Capello om anførerhvervet på det engelske landshold.