Premier League

Dalglish helt afslappet omkring fremtid

Kenny Dalglish har ikke travlt med at få sin fremtid afklaret.

Er Kenny Dalglish kun en midlertidig løsning som Liverpool-manager, eller får han tilbudt en permanent kontrakt ved sæsonens afslutning? Det er det spørgsmål, som alle Liverpool-fans stiller sig selv og hinanden for tiden.

Men samme hast finder man ikke hos hovedpersonen selv.

- Jeg er fuldstændig afslappet omkring min situation, og ikke den mindste smule bekymret. Jeg nyder bare at være her. Og under alle omstændigheder er det jo heller ikke min beslutning. Klubben er vigtigere end individuelle personer, og det gælder også for mig, siger Kenny Dalglish til Liverpool Echo.

Liverpool har hentet 23 point ud af 36 mulige med King Kenny ved roret.