Eriksen glæder sig over sine mange mål
Illustration
Premier League

Eriksen glæder sig over sine mange mål

Christian Eriksen glæder sig over, han har brugt en halv sæson på at nå så mange scoringer, som han brugte hele sidste sæson på i Tottenham.

Christian Eriksen blev matchvinder for Tottenham, da danskerens frispark sikrede Tottenham en 2-1-sejr og dermed også tre point i opgøret mod Leicester i Premier League. 

Det betyder, at Christian Eriksen u har scoret syv mål for Tottenham i denne sæson, og det glæder danskeren, som brugte en hele sæson sidste år på at nå det samme antal scoringer. 

- Det er mit syvende mål i sæsonen - det samme antal, som jeg scorede i alt i Premier League i den seneste sæson - så det går godt, siger Christian Eriksen til Tottenhams officielle hjemmeside.

Christian Eriksens frispark blev sat ind efter 70 minutters spil, da han overlistede Leicesters Ben Hamer, der ikke så alt for godt ud i situationen. 

- Jeg ved ikke, om jeg lurede dem, men jeg kiggede på målmanden, og heldigvis så jeg, at han havde flyttet sig en lille smule. Så skiftede jeg mening, besluttede mig for at skyde på mål, og den gik ind, siger den tilfredseEriksen.