Premier League

Rooney vil fortsætte stime

Wayne Rooney kom på tavlen i tirsdagens opgør mod Aston Villa, og nu håber han at fortsætte med scoringerne.

Det har været en svær sæson for Wayne Rooney, der udover transferrygterne i august har måttet slås med skader og svigtende form. 2011 har dog foreløbig været et skridt i den rigtige retning for angriberen, der tirsdag aften scorede to gange i Manchester Uniteds 3-1-sejr over Aston Villa.

- Selvfølgelig vil jeg score. Som angriber vil man gerne score. Men jeg har været tilfreds med mit spil, bortset fra Blackpool-kampen, men jeg er glad for at score, og forhåbentlig kan jeg komme ind i en stime og hjælpe holdet med at vinde kampe, siger Rooney til The Sun.

Læs også: Ferguson: Endelig kom Rooneys belønning:

Udover sine to scoringer lagde Rooney også op til Nemanja Vidics afgørende 3-1-scoring. Rooney og Vidic har faktisk lavet lige mange mål i Premier League i denne sæson, nemlig fire, men den serbiske midterforsvarer er faktisk også en rigtig god afslutter, fortæller Rooney.

- Han er han fantastisk afslutter. Når angriberne bliver efter træning og øver afslutninger, bliver han nogle gange og træner med. Han har et rigtigt godt spark, så det er ærgerligt, at han ikke er længere fremme på banen det meste af tiden, siger Rooney.