Premier League

Twitter-hyldest til Hernandez

På deres Twitter-profiler slynger Wayne Rooney og Rio Ferdinand roser efter den mexicanske medangriber.

Med hvad der lignede sæsonens vigtigste scoring, bragte Javier Hernandez i lørdags Manchester United en hel del tættere på Premier League-titlen. Og ligesom resten af hans debutsæson gik det sene sejrsmål ikke ubemærket hen. Også hans angrebspartner i den engelske topklub, Wayne Rooney, var klar med roserne efter kampen.

- Århundredets køb, var Rooneys korte analyse af mexicanerens første sæson for United. En analyse, der blev fulgt op af Rio Ferdinand, der som altid ville have et ord indført på Twitter.

- Den lille grønært er den ægte varer. Vi troede han havde brug for tid til at passe ind, men han høster virkelig frugterne af sit hårde arbejde.

United rejser tirsdag til Gelsenkirchen for at møde Schalke i Champions League-semifinalen og mon ikke Chicharito får en finger med i spillet.