Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona sælger løs: Har fået 1,65 milliarder kroner i kassen på ét år

FC Barcelona har gang i salget, og i løbet af det seneste år har de solgt 14 spillere.

FC Barcelona har i de seneste uger arbejdet hårdt på at hente penge ind, så regnskabet for den seneste sæson kunne se godt ud. Det har man gjort med salg af Jasper Cillessen, André Gomes, Denis Suarez, Marc Carmona og Marc Cucurella rammer man 600 millioner kroner. Men det er ikke alt.

Den spanske sportsavis Marca har set nærmere på alle de salg, som Barcelona har lavet i løbet af den seneste sæson, og her er det blevet til i alt 14 spillere, der har forladt klubben til fordel for andre.

Her er det største salg midtbanespilleren Paulinho, som egentlig var en spiller, som cheftræner Ernesto Valverde satte en del pris på. Dog var Guangzhous bud på omkring 375 millioner for meget at sige nej til.

Samlet set har de 14 spillere sendt i alt 1,65 milliarder kroner i kassen, som er klar rekord for catalanerne, hvis man ser bort fra året, hvor Neymar blev solgt for netop dét beløb, hvilket ikke var det eneste salg dét år.

I flere år har Barcelona været kritiseret for ikke at kunne sælge spillere, men under Oscar Grau og Pep Segura i Barcelona-toppen har tingene ændret sig. Samtidig har klubpræsident Josep Maria Bartomeu udgiftsliste blevet sænket.

De 14 spillere, der er blevet solgt af Barcelona i det seneste år er som følger med deres nye klub i parantes.

Paulinho (Guangzhou), Cillessen (Valencia), Yerry Mina (til Everton), Andre Gomes (til Everton), Paco Alcacer (Borussia Dortmund), Lucas Digne (Everton), Denis Suarez (Celta Vigo), Aleix Vidal (Sevilla), Marlon (Sassuolo), Jose Arnaiz (Leganes), Marc Carmona (Osasuna), Marc Cucurella (Alaves), Munir El Haddadi (Sevilla), og Ruiz de Galarreta (Las Palmas).