Griezmann kåret som La Ligas bedste
La Liga

Griezmann kåret som La Ligas bedste

Atletico Madrids Antoine Griezmann er blevet kåret til La Ligas bedste spiller i 15/16-sæsonen.

Der kigges normalt mod Cristiano Ronaldo og Leo Messi, når man skal finde den bedste spiller i Spanien. Den lille franskmand Antoine Griezmann er dog blevet kåret til årets bedste spiller i La Liga i 15/16-sæsonen.

Kåringen er dog spøjs, da han ikke blev udtaget til årets hold, som blev udnævnt i juni, og han var heller ikke blandt de nominerede til årets angriber. Det var i stedet Leo Messi, som løb med den ære.

Der stod dog Atletico Madrid på flere af priserne, da Jan Oblak blev kåret til årets målmand, mens Diego Godin blev kåret som den bedste forsvarsspiller. En pris, som er gået til Serigo Ramos de sidste fire år i træk. 

- Det er en ære at vinde den her pris, og det havde ikke været muligt uden mine holdkammerater, siger Diego Godin ifølge goal.com

Diego Simeone blev kåret som årets træner.

Der var altså ingen priser til Cristiano Ronaldo, som ellers er en af favoritterne til at løbe med Ballon d'Or. Han kan dog glæde sig over, at klubkammeraten Luka Modric vandt prisen som bedste midtbanespiller foran Barcelon-rivalen Sergio Busquets.