La Liga

Store trænernavne i spil i Real Madrid

Hvis Manuel Pellegrini bliver fyret i Real Madrid, er der efter sigende store navne i kulissen, der venter på at tage over

Det er ikke nemt at være Manuel Pellegrini. På trods af en andenplads i ligaen, kun tre point efter FC Barcelona og en delt førsteplads i Champions Leagues pulje C er rygterne om en fyring af Real Madrid-træneren begyndt at køre i den spanske hovedstad. Resultaterne har ikke helt levet op til forventningerne den sidste måneds tid, og det kulminerede tirsdag aften, da Real Madrid tabte 4-0 i pokalturneringen til Alcorcón fra den tredjebedste række. Det betyder selvfølgelig også, at de store medier allerede er klar med et bud på en afløser.

Ifølge den italienske sportsavis Il Corriere Dello Sport italienske Roberto Mancini favorit. Italieneren har storklubserfaring efter sin tid i Inter, som han forlod i sommeren 2008 på grund af manglende CL-succes. Også en anden italiener, Luciano Spalletti, der i sommer forlod Roma, er i spil. Han har eftersigende en aftale med Zenit St. Petersborg, men det kom frem i forbindelse med det seneste madrilenske trænercirkus, i Atlético Madrid, at han kan komme ud af den for omkring 30 millioner kroner.

Endelig skal Michael Laudrup selvfølgelig nævnes. Danskeren er et bud hver gang, der bliver fyret trænere i Spanien, og Marca skriver, at han er en af favoritterne til at overtage Pellegrinis job.

Værd at bemærke i alle transferspekulationerne er det dog, at chilenske Pellegrini sådan set stadig sidder på trænerbænken, da han, i hvert fald officielt, stadig har ledelsens opbakning.

Læs også: Fyringsrygter i Real Madrid: