Video : Tipsbladet
Rygter

Liverpool-exit lurer: Han skal afløse Lukaku

Brasilianeren kan fortsætte karrieren i italiensk fodbold.

Roberto Firmino er en af de mest elskede Liverpool-spillere blandt klubbens fans, men hans tid i klubben kan nærme sig sin afslutning.

Til sommer udløber hans kontrakt, hvilket vil sige, at han allerede nu kan forhandle med andre klubber. 

Det vil Inter udnytte, for klubben har udset sig Firmino som en mulig afløser for Romelu Lukaku, som døjer med niveauet i Italien, og som blot er lejet for denne sommer. Det skriver Gazzetta dello Sport.

Derfor kan Inter vende blikket mod Roberto Firmino, som har været en af Liverpools bedre spillere i denne sæson. Firmino har døjet med en skade i et stykke tid, og han har endnu ikke spillet en kamp for Liverpool, efter klubfodbolden begyndte at rulle igen efter VM-slutrunden.

Firmino og Jürgen Klopp har begge udtrykt ønske om at forlænge samarbejdet, men klubben har efter sigende endnu ikke tilbudt angriberen en kontraktforlængelse.

Roberto Firmino har været i Liverpool siden 2015, og han har i denne sæson nettet ni gange i 21 kampe.

Få de hotteste rygter, de største handler og seneste transfernyheder i Tipsbladets store TRANSFER-LIVE