Superliga

Delaney: Drømmer om at spille hver gang

FCK's unge midtbanespiller, Thomas Delaney, håber på at spille sig på holdet indenfor en overskuelig fremtid.

Thomas Delaney har på trods af sine kun 18 år allerede fået debut for FCK i både SAS Liga og Europa League. Det har givet ham mod på mere.

- Jeg håber og drømmer selvfølgelig om at være med hver gang, for selv
om jeg er en ydmyg natur, mener jeg ikke, at man kommer nogen vegne,
hvis man er alt for imponeret. Det gælder om at finde balancen mellem
at have respekt for de etablerede, men også have em attitude om, at man
ikke bare er tilfreds med at træne med dem. Jeg vil være med i kampene,
siger Delaney til Ekstra Bladet.

- Derfor stiller jeg store krav til mig selv, og målet er at tilkæmpe mig en startplads inden ret mange halvsæsoner.

Delaney kan i første omgang sigte mod at være med i truppen, der tager imod Marseille på torsdag i parken.