Video : Tipsbladet
Superliga

Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

Tipsbladet har gravet i arkivet og fundet nogle af de bedste citater fra årtiet 2000-2009. Tjek de sjove, grove og underfundige citater nu.

2009


»Vi vil altid være FC København, vi vil altid føre os frem med storbys-selvtillid, sådan lidt New York-agtigt, og det er også det eneste, man kan gøre i den her verden, for i fodbold der æder du eller bliver ædt.«
FCK's koncernchef Dan Hammer forsikrer, at FCK på trods af millionunderskud stadig vil signalere styrke udadtil.

»Man står der og ser en nationalhelt, en europamester komme flyvende i bar røv på en svævebane 20-25 meter gennem luften, før han lander på taget af en gammel Volvo Amazon ovre i et krat. Det var en sjov dag, og vi sluttede på en bodega inde på Nørrebro med en julebuffet oppe på 1. salen. Og stemningen var fantastisk. Vi kunne jo alt. Vi svævede i medgangen.«
Midt i John »Faxe« Jensens krise i Randers kiggede Tommy Schram tilbage på nogle af de ting, der gjorde ham til en succes i Herfølge i 2000.

»Det er for lunefuldt for mig. Du ved aldrig, hvem der vinder. Det er en del af charmen, siger man. Men jeg kan ikke lide, at det er så omskifteligt, så uretfærdigt.«
Jørgen Leth fortæller, hvorfor fodbold aldrig bliver hans yndlingssportsgren.

»Jeg så jo helt vildt op til dem, jeg kom ind og trænede og spillede med. Det var jo lige meget, om de ringede og spurgte, om vi skulle i byen på en onsdag, så fløj jeg bare med. Det kostede nok også lidt. Hvem fanden ville ikke i byen med Per Nielsen, for på det tidspunkt var det jo helt vildt spændende. Det har nok kostet lidt, for der var et par enkelte smuttere, der lukkede det.«
Karsten Johansen om at være benovet ved skiftet til Brøndby.

»Jeg fatter ikke, at man kan kalde sig Byens Hold, når man holder til på det 'borgerlige Christiania' - det er Frederiksberg - og er slået sammen med en klub fra Gentofte. Der er ét Byens Hold lige nu, og det er Boldklubben Frem. Sådan er det. Over and out.«
Frems redningsmand Allan Mylius Thomsen fastlår, hvordan tingene hænger sammen fodboldmæssigt i Storkøbenhavn.

Tjek kongecitaterne fra 2000
Tjek kongecitaterne fra 2001
Tjek kongecitaterne fra 2002
Tjek kongecitaterne fra 2003
Tjek kongecitaterne fra 2004
Tjek kongecitaterne fra 2005
Tjek kongecitaterne fra 2006
Tjek kongecitaterne fra 2007
Tjek kongecitaterne fra 2008
Tjek kongecitaterne fra 2009